Hvad nu, hvis Donald Trump har et rationale?

Trump er en mærkelig præsident, og hans handlemåde i krisen med Iran har været dybt bekymrende. Men måske er det klogt også for Europa at holde sindet åbent for, at han kan ende med at nå et resultat.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er, for nu at sige det mildt og forsigtigt, en særegen figur i nyere politisk historie. Nogle ville kalde ham uforudsigelig. Andre direkte irrationel. Forblændet af egne interesser og USAs snævre politiske dagsorden uden nogen sans for det større, samlede billede. Herunder det, der handler om at samle USAs allierede omkring sig til alles bedste.