Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Hurra: Den globale fattigdom falder og falder

Den globale ulighed falder. Indbyggernes indkomst i fattige lande stiger hurtigere end i de rige lande. Andelen af absolut fattige er reduceret fra 36 pct. i 1990 til 10 pct. i 2015.

TOPSHOT-NIGERIA-VOTE-ECONOMY-POVERTY
I 1990 levede 36 pct. af verdens befolkning i absolut fattigdom, det tal var i 2015 faldet til ti pct. Tallet er nu formentlig nede på otte pct. Her fiskerlejet Bariga i Nigeria Fold sammen
Læs mere
Foto: FLORIAN PLAUCHEUR

Oxfam-Ibis indvarsler hvert år World Economic Forums møde i Davos med en rapport om, at verdens rigeste er blevet rigere, mens de fattige er blevet fattigere. Mange medier refererer rutinemæssigt og ukritisk Oxfams budskab, selv om det mere er fup end fakta.

Oxfams fup består i at måle fattigdom med nettoformue. Det relevante mål for fattigdom er, hvor meget man har at leve for, og det afhænger ikke af nettoformuen. De fattigste efter Oxfams definition er folk med stor negativ formue. De er i virkeligheden privilegerede, for stor negativ formue forudsætter, at man kan optage lån. Det er et privilegium, der til eksempel er forbeholdt studerende med gode fremtidsudsigter. Den fattige bonde i Afrika har ofte ikke mulighed for at få lån til at investere i bedriften, det er en af grundene til, at hun forbliver fattig. Derfor er hendes nettoformue mindst nul og er derfor ifølge Oxfam blandt verdens 60 pct. rigeste. De 10 pct. fattigste efter Oxfams definition skal da også især findes i Nordamerika og Europa.

De rigeste 23 i verden har ganske rigtigt ustyrligt store formuer, men deres samlede formue udgør kun 0,4 pct. af verdens samlede formue. Det er også værd at bemærke, at de rigeste for det meste selv har skabt deres formue ved at stifte og udvikle virksomheder, der har medført mange arbejdspladser og produkter til gavn for forbrugerne.  De har ikke arvet deres formue, og mange af dem donerer milliarder til gode formål.

Efter Verdensbankens definition på absolut fattigdom, er der fattige, der ikke har midler nok til at leve en nogenlunde anstændig tilværelse. Den gode nyhed er, at deres antal er raslet ned og fortsat falder. I 1990 levede 36 pct. af verdens befolkning i absolut fattigdom, det tal var i 2015 faldet til ti pct. Tallet er nu formentlig nede på otte pct. Jordens befolkning er vokset kraftigt fra 1990 til 2015, alligevel er det ikke kun i relative tal, at antallet af fattige er faldet. Antallet af absolut fattige er faldet fra 1,85 mia. i 1990 til 736 mio. i 2015. Den globale ulighed er også faldet, fordi befolkningerne i fattige lande har haft en hurtigere indtægtsfremgang end befolkningerne i de rige lande.

Denne glædelige udvikling er især trukket af lande i Asien, ikke mindst Kina og Indien, som har haft kraftig økonomisk vækst. Det har hævet indkomsterne og trukket hundreder af millioner ud af fattigdom. Hovedårsagen til den fattigdomsbekæmpende økonomiske vækst er økonomiske reformer, der har liberaliseret økonomierne og sat markedskræfterne fri. Ulandshjælp, statslig planlægning og FN-programmer har i sammenhængen spillet en beskeden rolle. I bedste fald har den slags initiativer ikke stået i vejen for de økonomiske fremskridt.

Der er desværre områder, især i Afrika, der i for ringe grad har oplevet den positive udvikling. Mere end halvdelen af Jordens absolut fattige boede i 2015 i Afrika syd for Sahara. De områder i Afrika, der ikke for alvor er rykket på fattigdomsbekæmpelse, er præget af dårlig regeringsførelse med korruption, elendig retssikkerhed og manglende sikring af ejendomsrettigheder, som hæmmer den økonomiske vækst. Det kan være svært for Vesten at gøre noget ved det, uden at blive betragtet som neokolonialister. Det, vi kunne bidrage med, er at fjerne alle handelsrestriktioner i forhold til Afrika.

Alt i alt er der tale om en særdeles glædelig udvikling. Oxfams skæve vinkel på skat og omfordeling er med til at skygge for de virkelige problemer i Afrika og andre områder med massiv fattigdom.

OLE P. KRISTENSEN