Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Hold op med at sige krise om alting

Man devaluerer ikke nødvendigvis udfordringerne på det københavnske boligmarked ved at tale om et boligproblem frem for en boligkrise. Man devaluerer heller ikke klimadebatten ved at tale om klimaudfordringer eller klimaproblemer frem for at tale om en klimakrise – eller en klimakatastrofe eller klimakataklysme.

Ordet krise er over alt omkring. Hvis vi ikke passer, går der inflation i bruget af ordene, og så er alt snart katastrofer eller kataklysmer lige i mange amerikanske storfilm. Sommetider kan mindre gøre det, skriver Thomas Bernt henriksen i denne leder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når alt er i krise, skal man måske begynde at overveje, hvordan man bruger sproget. Det må være den enkle diagnose af tidens dille med at udnævne stort set alt til kriser. Den seneste krise er, at Enhedslisten har fundet ud af, at der er en boligkrise i København.

Lige inden udråbelsen af den københavnske boligkrise udbrød der er en global forsyningskrise i forlængelse af coronakrisen – denne krise var i øvrigt en sundhedskrise. Tidligere på året talte vi om risikoen for en aktiekrise, mens Børsen faktisk forleden dag talte om en Evergrande-krise omkring det – kriseramte – kinesiske ejendomsselskab. Man kan stadig tale om en scoringskrise i fodboldklubben SønderjyskE, og den har stået på siden august. Vi har også en rekrutteringskrise.

I forvejen lever vi midt i en klimakrise og en biodiversitetskrise, omend der faktisk er nogen, der opgraderet den til en klimakatastrofe.

Med god ret kan man rette kritik af pressen for at forfladige sproget, fordi medierne selv er hurtige til at udråbe kriser. Krise er et kort og enkelt ord til at beskrive, når Danmark eller verden rammes af en ulykke eller modgang, ligesom det i munden på politikere kan bruges til at skabe en brændende platform for den politik, man ønsker gennemført. Ordet klimakrise indgik naturligvis i statsministerens åbningstaletale sidste tirsdag.

For venstrefløjen ligger i anvendelsen af ordet krise også et forsøg på iscenesætte, at de åbne demokratiske samfund ud fra en marxistisk logik bevæger sig fra krise til krise. Der er imidlertid masser af gode alternativer i ord som lavkonjunktur, recession, nedtur eller depression.

Medierne bør hele tiden granske og overveje brugen af bestemte ord. Både pressen og politikerne skal huske på, at hvis vi allerede har udråbt kriser overalt, så devalueres ordets betydning.

Sprogfolk vil sikkert finde det fascinerende, at det er fire ord fra oldgræsk, der indrammer nogle kernebegreber i sproget, når vi skal beskrive udfordringer for vores samfund.

Ordet problem kommer af det oldgræske ord problema, som betyder forlæggelse. Ordet krise kommer af ordet krisis, hvis oprindelige betydning er afgørelse eller dom. Ordet katastrofe kommer af ordet katastrophe, som i sin oprindelige betydning beskriver vendepunktet i en græsk tragedie. Endelig er der det på dansk – stadig – sjældne ord kataklysme, som kommer af det oldgræske ord kataklysmos, og som betyder pludselig oversvømmelse eller syndflod. Det er mere udbredt på engelsk end på dansk.

Måske det netop var ordet kataklysme, statsministeren i virkeligheden tænkte på, da hun i sin åbningstale sagde, at »vi er i færd med at ødelægge vores egen jord«.

Men de fire oldgræske ord er selvsagt ikke de eneste gloser, vi har på dansk. Man kan også nævne kval, dilemma, vanskelighed, ulykke, modgang, uheld, udfordring, genvordighed, knibe, hindring, gåde, nødsituation, besvær, trussel, knast eller knude.

Man devaluerer ikke nødvendigvis udfordringerne på det københavnske boligmarked ved at tale om et boligproblem frem for en boligkrise. Man devaluerer heller ikke klimadebatten ved at tale om klimaudfordringer eller klimaproblemer frem for at tale om en klimakrise – eller en klimakatastrofe – eller en klimakataklysme. Måske sommetider tværtimod.

Vi bør i små skridt begynde at være mere bevidste om, at vi skal bruge vores sprog med omtanke, og at vi ikke i længden gavner os selv og hinanden ved at overdrive vores kvaler.

I morgen bruger Berlingske sikkert ordet krise igen. Derfor kan vi jo godt tale om det.

THOMAS BERNT HENRIKSEN