Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Hold fast ved valgretsalderen

Man må gå i et supermarked og købe spiritus, hvis man er fyldt 16 år. Men man må først gå på værtshus og købe en øl, når man er fyldt 18 år. Man kan få kørekort, når man er 18 år.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Men man kan i almindelighed ikke leje en bil, før man er fyldt 21 år. Man kan tage et lønnet arbejde som 16-årig. Men f.eks. Socialdemokraterne og SF vil forbyde unge under 18 år at gå i solarium. Sådan er der så mange mærkværdigheder i samfundets syn på unge og ansvarlighed. I nogle tilfælde får børn og unge lov at forme deres dagligdag helt på egne præmisser. I andre tilfælde tør vi dårligt lade dem gå på gaden alene.

Derfor er det også plat umuligt at sætte en fuldt retfærdig grænse for, hvornår en ung kan tage et personligt ansvar. Valgretskommissionen er netop barslet med et forslag om at nedsætte stemme- og valgretsalderen fra de nuværende 18 til 16 år. Forleden var flere politikere - heraf fra partier, der støtter lavere valgretsalder - på banen med forslag om, at unge op til 25 år skal have et særligt gradueret kørekort. Baggrunden var den ulykke, hvor en ung bilist var skyld i en 10-årig piges død. Reaktionen kan være forståelig. Men skal der være en form for logik i den overordnede argumentation, må man have tillid til, at unge, som samfundet betror en stemmeseddel, også kan betros et kørekort. Der findes kloge børn på 12 år, som sagtens kunne gå ind i en stemmeboks og sætte et kryds, og der findes mennesker på 50 år, som aldrig er blevet voksne.

Facitlisten for, hvornår man er menneskeligt moden og ansvarlig, eksisterer ikke. I de sene teenageår sker der en voldsom personlig udvikling hos de fleste unge. Et halvt år kan gøre en kæmpe forskel. Men de 18 år, valgretsalderen har ligget på en årrække, er et godt gennemsnitstal, en markør i livet, og derfor er det mest fornuftige at holde fast i den. Valgretskommissionens begrundelse er bl.a., at mange unge under 18 i dag arbejder i deres fritid, er under uddannelse og samfundsmæssigt modne. Men det er der sådan set ikke noget nyt i. For 100 år siden kom mange børn ud at tjene allerede som 10-årige. Det var i al fald en modenhedstest på den hårde måde. At tilhængerne af en lavere valgretsalder gerne vil styrke unges interesse for demokratiet er naturligvis et godt formål.Især at styrke førstegangsvælgernes engagement, efter de har sat deres kryds første gang. Seneste folketingsvalg i september havde en høj stemmeprocent. Det politiske engagement fejler ikke noget, hvilket både avisernes politiske dækning og TV-kanalernes spin-udsendelser understreger.

At styrke unges lyst til at tage et samfundsansvar er et vigtigt mål og afgørende for, at vi fortsat kan rose os af en demokratisk samfundsform. Det handler ikke nødvendigvis om stemmeret. Engagementet kan også komme gennem en demokratisk opdragelse i elevråd, idrætsforeninger eller politiske ungdomsorganisationer. Der er fine muligheder for at få indflydelse i det danske samfund. Også for unge under 18. Valgretskommissionens og de politiske tilhængeres argumentation for at sænke valgretsalderen syner mest af leflen for en ungdomskultur. Og så ser vi bort fra, at forslaget med stor sandsynlighed vil falde, hvis det kommer til en folkeafstemning.