Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Historisk triumf for den frie verden

Al Qaedas leder, Osama bin Laden, var symbol på den islamiske terrorisme, og hans død er en sejr for den frie verden.

De spontant jublende folkemængder foran Det Hvide Hus i Washington og de syngende newyorkere på fortovet foran Ground Zero, hvor World Trade Center-tårnene stod indtil dén formiddag den 11. september 2001, fortalte alt: Det er en begivenhed af verdenhistorisk format, at USA på direkte ordre fra præsident Barack Obama nu i en by i Pakistan har fundet terroristen og massemorderen Osama bin Laden, har slået ham ihjel i en målrettet operation og fået DNA-bekræftelse på ligets identitet.

Osama bin Laden er virkelig død.

Operationen er en militær- og sikkerhedspolitisk triumf for hele den frie verden, men naturligvis især for Barack Obama, der har fået løbende kritik for at være en tvivlende og vægelsindet commander-in-chief. Ikke desto mindre var det tilsyneladende præsidenten selv, der var instrumental i forarbejdet til drabet, der fandt sted under en ildkamp med brug af amerikanske sikkerhedsstyrker inde i Pakistan, et forløb der har taget uger, og som nu er endt med det, verden har ventet på i næsten ti år, siden terroren ramte amerikansk jord 11/9-2001 og forvandlede Osama bin Laden fra en semi-kendt forretningsmand og yderligtgående terrorleder til verdens mest eftersøgte mand.

Følelserne, der netop i disse timer strømmer ud fra USA og andre dele af verden, er helt forståelige. Som hovedperson i terrornetværket Al-Qaeda var Osama bin Laden ikke blot hovedmålet over alle mål i krigen mod terror. Som symbol på den destruktive ondskab, som den islamiske terrorisme repræsenterer, var han uomgængelig. Både for de, der af den ene eller den anden grund tilsluttede sig hans ekstreme had mod Vesten og blev en del af terrorens dødelige netværk. Men i lige så høj grad for alle de, der indså, hvilken mangesidet trussel terroren udgjorde for de frie, vestlige samfund.

Var man ikke klar over det før, blev man det 11. september 2001, og det er denne dato, der for altid vil være forbundet med Osama bin Laden, og det er denne dato, der er årsagen til, at drabet på ham er så verdenhistorisk. Uanset om det er terroren i New York, i Washington D.C., i Madrid, i London, uanset om det er terrortruslerne mod stort set alle betydende byer i Vesten de seneste ti år, herunder København, uanset om det er krigen i Irak, krigen i Afghanistan, uanset om det er stramningen af terrorlovene overalt i Vesten og den massive politi- og efterretningsindsats for at bekæmpe terrorens væsen i de seneste mange år – så er det Osama bin Laden, der har været hovedpersonen, det er Osama bin Laden, der har været omdrejningspunktet, det er Osama bin Laden, der har været hovedmålet, og nu er han ramt og tilintetgjort, og verden er derfor et bedre sted i dag, end den var i går.

Uundgåeligt vil en række spørgsmål selvfølgelig opstå, når den første jubel over Osama bin Ladens død er overstået. Hvorfor skulle der gå 10 år, før han blev fanget og slået ihjel? Under præcis hvilke omstændigheder skete operationen? Hvordan kunne bin Laden leve i Pakistan under tilsyneladende luksuriøse omstændigheder, selv om han var verdens mest eftersøgte person? Hvad sker der nu i Pakistan? Hvad betyder drabet for krigen mod terrorismen? Hvordan reagerer den muslimske verden? Vil der nu opstå et yderligere pres for at afslutte krigen i Afghanistan og trække de vestlige tropper hjem?

Spørgsmål der alle er relevante, og som vil blive besvaret i den kommende tid. Men lige nu er det tilladt blot at glæde sig over, at Osama bin Laden er historie og håbe, at Al Qaeda dermed også er historie. Mens disse linjer skrives, råber folkemængden »USA! USA!« foran Ground Zero og »Yes, we can!« foran Det Hvide Hus i en berusende jubel, man vel næppe nogensinde før har set i forbindelse med et dødsfald - som et vidnesbyrd om, at 1/5-2011 bliver en af de datoer, der i lighed med 11/9-2001 vil gå over i historien.