Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Helt nødvendig bankpakke

Danske banker har haft det svært siden finanskrisen satte ind i efteråret 2008. Store tab på debitorer og skærpede lånevilkår på de udenlandske markeder har ramt pengeinstitutterne. Så hårdt, at staten - som det også er sket i andre lande - har måttet komme sektoren til undsætning med statsgarantier og lån for at hindre et egentligt finansielt sammenbrud.