Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Handling eller holdning

»Men vi kan godt være os selv bekendt. Danmark er ikke et selvcentreret, isoleret samfund. Vi tager imod tusindvis af mennesker på flugt hvert år.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Du får mig aldrig til at sige, at det er synd for de mennesker. Mit motto har altid været: »Let røven og gør noget!«

Denne bramfri replik faldt forleden i Berlingskes artikelserie »Flygtningene i villaen på Frederiksberg«, hvor avisen har fulgt en gruppe på 33 flygtninge, der skal finde deres vej til det danske samfund. Bemærkningen kom fra Jens Degerbøl, aktivitetsmedarbejder i flygtningevillaen og en mand, som man ville kalde en typisk repræsentant for godhedsindustrien. Han har taget turen fra hippiebevægelsen over socialismen og betegner i dag sig selv som »liberalystig«. Degerbøls ord er ikke udtryk for, at han ikke har medfølelse med de mennesker, han er kontaktperson for, og som utvivlsomt hver især har en forfærdelig historie bag sig. Men hans tilgang til flygtningene er, at handling er bedre end holdning. Han kan tilbyde praktisk hjælp – og formentlig lægge skulder til mange bekymringer – men ynk og klynk skaffer ikke flygtningene en ny tilværelse i Danmark. Det gør derimod sprogundervisning, mulighed for at arbejde eller dygtiggøre sig og kontakt til det danske samfund.

Læs også: Rester af mennesker

Rundt om i de danske hjælpeprogrammer for flygtninge findes utvivlsomt mange som Jens Degerbøl med en praktisk og udogmatisk tilgang til integrationsmulighederne. Men der findes så sandelig også umådelig megen snak, gode, men urealiserbare hensigter, hændervriden, jammer og integrationsprojekter, som ingen kan gennemskue, og ingen har indhøstet erfaringerne af. I Berlingske-serien fra Frederiksberg blev det pænt og stilfærdigt sagt af nogle af flygtningene: De var selvfølgelig glade for at blive inviteret på havnerundfart, men egentlig ville de hellere lære dansk i en ruf og komme ud og vise deres værd på arbejdsmarkedet. De er så yderligere ramt af, at store dele af det danske samfund er gået på sommerferie, så det kan have lange udsigter med at blive danske samfundsstøtter.

I udlændingedebatten bliver der sagt mange hårde ord om fremmedangst og dansk lukkethed. Men vi kan godt være os selv bekendt. Danmark er ikke et selvcentreret, isoleret samfund. Vi tager imod tusindvis af mennesker på flugt hvert år. De bliver behandlet ordentligt, får mad på bordet og et sted at opholde sig. Når folk er kommet hertil og accepteret som flygtninge, handler det om at hjælpe dem til at hjælpe sig selv. Vi kan ikke for alvor sætte os ind i, hvordan det er at se sit hjem blive bombet, eller hvordan det er at sejle over Middelhavet i en plimsoller. Og vi kan slet ikke påtage os at redde hele verden, som nogle kritikere af udlændingepolitikken synes at mene.

Læs også: »Du får mig ikke til at sige, at det er synd for dem«

Men vi kan gøre noget praktisk for dem, vi tager imod. Venstre-regeringen vil bl.a. gøre Danmark mindre attraktivt som asylland, stramme reglerne for familiesammenføring og skærpe integrationsindsatsen. Ikke for at stænge landet med lås og slå, men for at forbedre den udlændingepolitik, som på lange stræk er slået fejl. Det er på tide, at vi skruer ned for holdningerne og i stedet giver plads til mere handling.