Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Håbløs timing

Den socialdemokratiske formand Mette Frederiksen har nu ændret mening. En reform af dagpengesystemet må gerne koste flere penge. Det mente hun ellers ikke, da hun i topledelsen af SR-regeringen var med til at nedsætte den dagpengekommission, som om få dage offentliggør sine anbefalinger. Beskeden til kommissionen dengang var: Find modeller til et nyt, mere robust dagpengesystem. Men det må ikke blive dyrere end det nuværende, og det må ikke medføre, at arbejdsstyrken bliver mindre. Nu er meldingen fra Socialdemokraterne så en anden. Én ting er åbenbart at være i regering, noget andet at være i opposition. Den økonomiske ansvarlighed strammer desværre ikke længere om den socialdemokratiske top.

Men én ting er også de skiftende holdninger. Noget andet, at ændringer af dagpengene er den helt forkerte reform på det forkerte tidspunkt. Beskæftigelsen i Danmark vil ifølge de økonomiske vismænd vokse med 100.000 frem mod udgangen af 2017. Der er flaskehalse og mangel på arbejdskraft flere steder, og så vil Socialdemokraterne og venstrefløjen pinedød sikre sig, at flere bliver på dagpenge. Det er den omvendte verden og skadeligt for dansk økonomi.

I tre et halvt år var Socialdemokraterne og de Radikale ved at rykke hovederne af hinanden over dagpengespørgsmålet, og Helle Thorning-Schmidt gik fra krise til krise og fra lappeløsning til lappeløsning. Mens S-baglandet rasede, nægtede den radikale regeringspartner at lempe på den reform, som den havde været med til at vedtage i 2010. Til sidst blev de to partier enige om en syltekrukke, der skulle udskyde debatten til efter et valg. Og det er nu. Kommissionen har udfyldt sin rolle, fået tiden til at gå. Og i mellemtiden er ledigheden faldet, og beskæftigelsen steget endnu mere.

Halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af optjeningstiden, som blev vedtaget af den daværende VK-regering, var nødvendig og fremsynet. Den har sparet de offentlige kasser for mange milliarder og fået mange i job som følge af det økonomiske pres, der har ligger i udsigten til at miste retten til dagpenge. Det betyder ikke, at der ikke kan være brug for justeringer i et regelgrundlag, der er så kompliceret, at de færreste kan forstå det. Det er en god idé at nedsætte satsen for de nyuddannede, som let fristes til lige at tage to år på en overførselsindkomst, der ligger pænt over, hvad de har været vant til. Det er også glimrende at lade de ledige selv betale for de første ledighedsdage. Det kan sætte en stopper for misbrug af reglerne. Og hvis der er en barriere for, at dagpengemodtagere tager korterevarende job, kan det være en god idé at lade dem tælle med i optjeningen af retten til dagpenge.

Men der er ikke brug for, at flere fristes af en tilværelse på dagpenge eller at bruge flere skattekroner til passiv forsørgelse af de ledige. Der er brug for alle hænder, og i stedet for at bruge tid og kræfter på, hvordan flere kan forblive på dagpenge, burde Folketinget og Socialdemokraterne koncentrere sig om det modsatte: Hvordan flere kommer i arbejde og væk fra dagpenge.