Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Gymnasiereform til det bedre

»Det er at gøre de unge en bjørnetjeneste, hvis uddannelsessystemet ikke stiller krav til dem og vejleder dem om, hvad evnerne rækker til.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skortede ikke på bekymringer blot få timer, efter at regeringen sent fredag offentliggjorde, at den havde indgået en aftale om en gymnasiereform med et flertal af Folketingets partier. Presset på de unge i folkeskolen øges for at kunne leve op til de nye adgangskrav, lød det fra bl.a. Danmarks Lærerforening og Landsorganisationen Skole og Forældre.

Nu er der for det første et par år, til de nye adgangskrav træder i kraft. Så såvel elever, forældre som lærerne i folkeskolerne og gymnasierne burde kunne indstille sig på de nye tider. For det andet ligger presset på de unge der i forvejen. Samfundet forvener, at unge som modydelse for skattefinansieret skolegang og undervisning uddanner sig og bidrager til de fælles goder, hvad enten ens evner nu peger mod at blive astrofysiker eller børnehavepædagog. Selv om man ikke kan forvente, at 15-16-årige skal have et klart billede af, hvad de vil beskæftige sig med som voksne og uddannede, så er det at gøre de unge en bjørnetjeneste, hvis uddannelsessystemet ikke stiller krav til dem og vejleder dem om, hvad evnerne rækker til.

Nok skærper gymnasieforliget adgangskravene til gymnasieskolerne. Men der er samtidig indført flere kattelemme. Hvis viljen og lysten til at komme i gymnasiet virkelig er til stede, så er muligheden der også. På den led er det lykkedes undervisningsminister Ellen Trane Nørby at forene det borgerlige krav om et højere adgangsniveau med især Socialdemokraternes forståelige ønske om, at også unge fra en ikke-boglig baggrund får adgang til de lange, videregående uddannelser. Prisen for dette kompromis er et sæt adgangsregler, som ved første øjekast kan virke forvirrende og i alt fald nok skal blive genstand for diskussion.

Man kan sige, at gymnasieforliget implicit i forlængelse af den tidligere regerings folkeskolereform skærper kravene til folkeskolen om et højere fagligt niveau og bedre uddannelsesvejledning. Det gør ikke livet nemmere for folkeskolens lærere, men det er nødvendig at højne niveauet hele vejen i uddannelsessystemet – også på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Trivsel og godt humør i klasselokalerne er ikke nok til fortsat at skabe vækst og velfærd, Forudsætningen for innovation og idérigdom er viden og kundskaber. Det må efterhånden være læren af mange års lallende undervisningspolitik.

Et lidt uklart element i den ny gymnasiereform er, hvad politikerne egentlig har tænkt sig med HF-uddannelserne. Det synes, som om man har proppet lidt af det ene og lidt af det andet ind i denne gren af uddannelserne. Det danske uddannelsessystem er kendetegnet ved stor fleksibilitet. Derfor er det fint, at man med såkaldte fagpakker giver de unge, der ikke umiddelbart kan klare gymnasiekravene, en chance for alligevel at komme på universitetet. Men HF-systemet kunne nok trænge til en hovedrengøring. Den har gymnasierne nu fået. Lykkeligvis er de latterligt mange studieretninger skåret ned. Heldigvis er religion, historie og oldtidskundskab bevaret som selvstændige fag, og der er skruet op for fagligheden. Nok så vigtigt: Der står et bredt politisk flertal bag forliget. Gymnasierne burde være glade.