Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Gud han er så fast en borg – hvis du har coronapas

Kan præster mon ikke selv vurdere, hvornår de med Grundlovens ord forstyrrer den offentlige orden, hvis de som Jesus tager i mod de spedalske – eller bare dem med corona – under ordnede forhold? Det tror man.

Mens der var restriktioner på, hvordan der måtte deltage i gudtjeneste og arealkrav, var der åbent til fodboldkampe i sommerferien. Billedet er fra en kamp mellem FC København og Midtjylland i en fyldt Parken i september. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vor Gud han er så fast en borg,
han kan os vel bevare,
han var vor hjælp i al vor sorg,
vort værn i al vor fare;

er de første linjer i den berømte Luthersalme fra 1528. Man skal passe på ikke at tage salmen for bogstaveligt, for hvis vi med Luthers ord tænker på den danske folkekirke, kommer budskabet til os med et forbehold, som er, om myndighederne kræver coronapas, håndhæver strenge restriktioner eller lukker for gudstjenester.

Det er, som om vi helt har glemt, at retten til at udøve sin tro er fastlagt i Grundlovens paragraf 67: »Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden«.

Retten til at dyrke sin Gud har en særlig status på linje med andre grundlovsrettigheder som ytringsfriheden og ejendomsretten.

Det er kun få måneder siden, at folkekirken var underlagt strenge coronarestriktioner, mens 30.000 gik til fodboldkamp mellem FC København og Brøndby. Nu er vi der igen, fordi regeringen har indført krav om coronapas ved »gudstjenester, messer, fredagsbøn, vielser, barnedåb, begravelser/bisættelser og lignende religiøse handlinger,« som det hedder det på Kirkeministeriets hjemmeside. »Kan der ikke fremvises et coronapas, skal der ske bortvisning,« skriver ministeriet med ledsagende bødetrusler. Nuvel, reglerne er ikke så hårde, så længe der er under 200 deltagere.

Kravene og restriktionerne berører en kerne i folkekirken, nemlig om kirken overhovedet kan bortvise nogen og stadig være tro mod sig selv. Biskoppen over Viborg Stift, Henrik Stubkjær, er i følge Kristeligt Dagblad rystet over, at man kan bede kirken »bortvise« kirkegængere uden coronapas, fordi »gudstjenester er et frirum, hvor alle kan komme, uden at man får tjekket medlemskab, nationalitet eller karakterbog«.

En sognepræst på Samsø gør også oprør: »Det er uhyrligt. Og her gik man og håbede, at folkekirken var folkekirken. Jeg skal love for, at den skal trække i statskirketøjet,« skriver Johannes Bartholdy Glenthøj i Kristeligt Dagblad.

Folkekirken har måske – måske ikke – erkendt, at kirken som institution er en af coronakrisens største tabere. Det skal ikke gemmes bag ved snak om smittefare og samfundssind.

Kirkens vigtigste rolle er lidt ligesom medierne at være der, at udkomme. Man kan ligefrem sige, at kirken konkret for det enkelt menneske kan være vigtigere end medierne i en tid med bekymringer, fare og sorg.

Her svigtede samfundet kirken under den sidste lange nedlukning, men kirken svigtede også sig selv. Hvorfor skal det omgivende samfund tage folkekirken alvorligt, hvis kirken ikke tager sig selv alvorligt, men lader sig lukke ned?

Hvis coronakrisen havde ramt Danmark for 50 år siden, hvor radio, tv og aviser ikke kunne produceres på hjemmearbejdspladser, men blev til på skrivemaskiner, i sætterier og i store trykpresser, ville regeringen med sine coronarestriktioner have lukket medierne i marts 2020. Regeringen var tæt på at gøre det alligevel med DR og TV 2. Medierne har et selvstændigt ansvar for, at der i krisetider formidles nyheder.

Det samme gælder folkekirken. Kirken skal ikke som almindelige arbejdspladser eller fodboldklubber uden videre acceptere krav om coronapas eller coronarestriktioner.

Kan præster mon ikke selv vurdere, hvornår de med Grundlovens ord forstyrrer den offentlige orden, hvis de som Jesus tager i mod de spedalske – eller bare dem med corona – under ordnede forhold? Det tror man.

THOMAS BERNT HENRIKSEN