Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Grønlands valg: Realisme eller fantasteri

»Det store flertal af partier og vælgere i Grønland ønsker et selvstændigt Grønland. Debatten handler derfor ikke så meget om målet, men om tempoet på vejen dertil.« (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Grønlands regeringsbærende parti i de fleste år siden hjemmestyreordningens indførelse, Siumut, skal træffe et vigtigt valg. Skal partiet fortsat have en leder, Kim Kielsen, der baserer sine løfter til vælgerne på et minimum af realisme? Eller vil partiet vælge den tidligere ansvarlige minister for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, hvis politik bygger på påstande om Grønlands muligheder som selvstændig nation, der ikke har meget med virkeligheden at gøre?

Det store flertal af partier og vælgere i Grønland ønsker et selvstændigt Grønland. Debatten handler derfor ikke så meget om målet, men om tempoet på vejen dertil. Og diskussionen om hastigheden er netop baggrunden for valget af leder i Siumut. Den siddende formand, Kim Kielsen, mener, at Grønland ikke vil kunne blive selvstændigt før måske i hans børns eller børnebørns tid, hvorimod udfordreren, Vittus Qujaukitsoq, mener, at tempoet kan skrues vældigt i vejret. Grønland kan og skal stå på egne ben og skal undvære det danske bloktilskud på 3,7 milliarder kroner, der udgør halvdelen af det grønlandske landsstyres indtægter. »Der vil ske forringelser af levevilkårene, hvilket vi ikke skal være blege for at erkende. Men vi kommer ikke til at sulte ihjel,« har Vittus Qujaukitsoq udtalt. Han meldte sig som formandskandidat i foråret efter at være blevet fyret som ansvarlig for udenrigsanliggender på baggrund af sin konfrontatoriske linje over for Danmark.

Desværre har ingen af de to formandskandidater leveret klare svar på, hvordan Grønland skal skabe grundlag for selvstændighed. Midt i diskussionen om selvstændighed er fraværet af konkret debat om Grønlands i høj grad selvskabte problemer derfor øredøvende. Til selvstændighed hører en selvstændig økonomi samt evnen til at administrere samfundet, levere sundhedsydelser til befolkningen og meget andet. En grundlæggende forudsætning herfor er en veluddannet befolkning. Men da undervisningen i folkeskolen foregår på grønlandsk, kan alt for få grønlandske børn og unge tilstrækkeligt dansk – eller engelsk – til at gennemføre en kvalificerende uddannelse efterfølgende. De, der kan, rejser til Danmark, og mange af dem vender ikke tilbage.

Resultatet er et faldende befolkningstal, en aldrende befolkning og stigende mangel på de veluddannede unge, der skulle bære Grønland frem mod selvstændighed. Kvaliteten af den grønlandske folkeskole er ifølge Danmarks Evalueringsinstitut elendig, og læreruddannelsen er endnu ringere. Sådan kan man punkt for punkt udpege både nuværende og fremtidige massive systemfejl, som det vil kræve års upopulære reformer at rette op. De opgaver er Kim Kielsen efter alt at dømme bedre til at tage fat på. Men heller ikke Kielsen har leveret løsninger. »De underliggende strukturelle problemer er ikke løst, og derfor er der ikke skabt grundlag for en mere varig økonomisk fremgang,« konstaterede Grønlands Økonomiske Råd i sin seneste rapport.

Med Grønlands placering er det i dansk interesse at fastholde det i rigsfællesskabet. Men foretrækker grønlænderne en fremtid – hvor et tomrum efter Danmark vil blive udfyldt af sandsynligvis USA – skal det respekteres. Og i så fald må man næsten håbe, at Vittus Qujaukitsoq kommer til magten, så afskeden med Grønland kan ske hurtigt.