Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Grønlands klippefyldte vej til selvstændighed

ARKIVFOTO
Læs mere
Fold sammen

På det seneste har Grønland leveret flere positive nyheder. Efter mange års tiltagende økonomisk nedtur og stigende underskud på de offentlige finanser tegner væksten i Grønland i år til at være på vej op. Årsagen er først og fremmest stigende priser på fisk, og ifølge prognoserne bliver den positive udvikling kortvarig. Men alligevel. 2016 bliver et økonomisk godt år for Grønland.

Den anden positive nyhed er politisk. Efter et par år med et landsstyre med spinkelt flertal hen over midten, har tre partier med Siumut i spidsen dannet en koalitionsregering med et større flertal. Landsstyret består af partierne til venstre for midten, men af regeringsgrundlaget fremgår, at de tre partier har sat stabilitet og økonomisk fremgang højt på deres fælles dagsorden.

Helt i toppen af det nye landstings regeringsgrundlag finder man det overordnede mål: »Grønland er uigenkaldeligt på vej mod selvstændighed,« lyder den første sætning i det 21 sider lange regeringsgrundlag. De tre partier er desuden enige om at fremlægge skelettet til en forfatning for Grønland ved udløbet af den nuværende valgperiode i 2018.

De tre partier har altså fastlagt en klar retning for Grønland. Men her stopper de gode nyheder desværre. Det forbliver fortsat uklart, hvorledes Grønland vil opnå den økonomiske selvstændighed, der er en afgørende forudsætning for politisk uafhængighed.

I regeringsgrundlaget nøjes partierne med at love, at de vil »arbejde for et økonomisk selvbårent Grønland«, ledsaget af pæne, men luftige hensigtserklæringer om bedre rammevilkår for erhvervslivet. Minedriften, som man tidligere mente skulle udgøre grundlaget for økonomien, er de tre partier uenige om. Det mest oplagte projekt, udvinding af Grønlands uran, er derfor sparket til hjørne.

Grønland har sit eget økonomiske råd i form af »vismænd«, som hvert år analyserer økonomien og tegner fremtidsperspektiverne. Den seneste rapport fra 2016 viser et gab mellem indtægter og udgifter, der får diskussionen om det danske økonomiske råderum til at se ubetydelige ud. Grønlænderne har på stort set alle områder enorme udfordringer og meget få fremskridt at pege på. Uddannelsessektoren er en af dem.

Andelen af unge, der opnår en uddannelse udover folkeskolen, flytter sig ikke, men forbliver på niveau med Tyrkiet og Mexico, selv om der investeres store summer på området. Med de klippeskær, der venter forude, vil det vare mange årtier, inden selvstændighed bliver til mere end afledningsmanøvrer for egen manglende handlekraft.

Den nye regering har mange gode intentioner om at rette op på skævheder, herunder nepotisme og misbrug af offentlige midler og offentligt ejede virksomheder, som fortiden er fyldt med eksempler på. Og mens det grønlandske landsstyre måske denne gang gør alvor af reformerne, ville det være en velsignelse for Rigsfællesskabet, om de grønlandske politikere ville sende en tak til de skatteydere i Danmark, der forsørger dem.