Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Grønlands børn er også danske

»Det ser ud til, at grønlandsk stolthed og selvstændighed vejer tungere end den misrøgt af alt for mange børn, som alkoholiserede voksne og inkompetente myndigheder har ansvaret for.«

Børn i Grønland – langtfra alle, men alt for mange – lever under kummerlige vilkår. Misrøgt, seksuelt misbrug og endda sult er hverdag for børn i byer og bygder, fremgik det af et »bekymringsbrev«, som Grønlands børnetalsmand, Aviâja Egede Lynge, for nylig sendte til Grønlands Nordkommune. Hun skrev om sine iagttagelser og samtaler med børn i 16 bygder i den store kommune, og resultatet var hjerteskærende. Børnetalsmanden havde mødt en otteårig, der ønskede at begå selvmord. En fireårig, der misbruges seksuelt af sin bedstefar, og hvor der ikke handles, selv om forholdet er indberettet. En 14-årig, som blev voldtaget sidste år, men som ikke har fået en eneste behandlende samtale. Manden, der har »adopteret« en sulten dreng i årevis uden nogen reaktion fra samfundet. Og så videre og så videre. I første omgang medgav Nordkommunens borgmester, at der var behov for at gøre en større indsats for børnene. Børnenes situation var alvorlig. I næste runde, efter et besøg hos Departementet for Familie i Nuuk, betvivler kommunen bekymringsbrevet. »Kommunen tager stærkt afstand fra rapporten,« skrev kommunaldirektøren i en pressemeddelelse.

Efter alt at dømme skal de grønlandske børn vente meget længe, inden de kan håbe på hjælp fra en voksen fra kommunen. I Grønland er diskussionen vendt til kritik af børnetalsmanden og til en diskussion, om Grønland skal bede om hjælp fra Danmark, hvilket den grønlandske regering afviser. Det ser ud til, at grønlandsk stolthed og selvstændighed vejer tungere end den misrøgt af alt for mange børn, som alkoholiserede voksne og inkompetente myndigheder har ansvaret for. Grønland har haft ansvaret for socialområdet i årtier, men børnenes vilkår er fortsat uantagelige. Ingen kan med troværdighed hævde, at grønlænderne selv kan skabe tålelige vilkår for disse børn i en tid, hvor Grønlands økonomi bliver stadigt mere presset.

Misrøgt af børn hænger selvsagt sammen med de omfattende sociale problemer, der tynger i Grønland, og som er og skal forblive Grønlands eget problem.

Men når det gælder børn, har Danmark pligt til at handle. Danmark har på kongerigets vegne underskrevet FNs børnekonvention, som ifølge børnetalsmanden dagligt overtrædes i Grønland. Der er altså en juridisk pligt til at gribe ind. Men først og fremmest er der en moralsk forpligtelse. I Danmark fyrede man en minister, som var for længe om at give statsløse kriminelle udlændinge statsborgerskab, fordi en konvention blev overtrådt. Men når grønlandske børn lever under forhold, der er værre, end man ser i visse ulande, er danske politikere desværre mere optaget af ikke at såre grønlandske følelser end at tage vare på de misrøgtede børn, som også er danske børn og dansk ansvar. Når det gælder børn, er der ikke plads til lunkne beslutninger. Regeringen og socialministeren må finde ud af, hvor forholdene er værst, og sikre, at eksempelvis børneorganisationer kan komme til hjælp. Helst med, men om nødvendigt uden medvirken af grønlandske myndigheder.