Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Gratisternes tid i NATO rinder ud

USAs præsident, Donald Trump, holder tale ved NATO-topmødet forleden i Bruxelles, hvor bl.a. også statsminster Lars Løkke Rasmussen deltog. Fold sammen
Læs mere
Foto: EMMANUEL DUNAND

Symbolikken var til at få øje på, da USAs nyvalgte præsident, Donald Trump, forleden var med til at indvie NATO’s nye hovedkvarter i Bruxelles. Ved samme lejlighed indviede han et monument til minde om terrorangrebene på USA i 2001. Angrebene udløste for første og hidtil eneste gang NATO-traktatens artikel 5, der forpligter alliancens medlemmer til kollektivt forsvar.

Men under den ydre pragt slår NATO revner. Netop Donald Trump har som den første amerikanske præsident rejst tvivl, om amerikanerne vitterligt vil levere den sikkerhedsgaranti, der er NATOs fundament. Trump har utvetydigt ladet forstå, at sikkerhedsgarantien hænger sammen med europæernes forsvarsbudgetter. Under sit korte besøg i Bruxelles gjorde Trump ikke noget for at berolige dem, der havde håbet på forsonlige amerikanske forsikringer om fortsat ubrydelige bånd over Atlanten. Tværtimod leverede han en skideballe.

Blandt modtagerne af benævnte opsang var den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, der selv for seks år siden annoncerede en historisk stor beskæring af det danske forsvarsbudget. Ganske som flertallet af kollegerne i NATO har danske statsministre – med den nuværende i en af hovedrollerne – gennem årtier valgt den nemme løsning at skære på forsvaret fremfor på velfærd, når statskassen manglede penge. Europas forsvar lod man de amerikanske skatteydere betale for.

Men nu er gratisternes tid i NATO ved at rinde ud. Donald Trump gider ikke høre på forklaringer om, at Danmark altid er villig til at stille op med det – lille – forsvar, vi har tilbage. Størrelse betyder faktisk noget. Og skal Trump forsvare USAs militære udgifter overfor sine skatteydere, skal europæerne pinedød også forklare deres skatteydere, at den amerikanske sikkerhedsgaranti er fundamentet, som deres velfærdssamfund bygger på. Og ja, statsministeren bør medgive overfor de danske skatteydere, at den seneste store besparelse på forsvaret var kortsigtet og uklog.

Heldigvis ser det ud til, at regeringen kan finde et markant flertal i Folketinget, som har forstået, hvad der er dansk interesse.

Dansk Folkeparti vil gerne bruge et større forsvar til national symbolpolitik, mens socialdemokraterne, ligesom regeringen, synes at have forstået, at regningen for at bevare det gode forhold til amerikanerne nu er blevet større. Hvis regeringen er klog, finder man en forståelse med socialdemokraterne, som kan føre til en aftale om gradvis optrapning af forsvarsbudgettet over de kommende år i et tempo, som forsvaret kan kapere. En mulighed kunne være at hægte den danske stigningstakt på den tilsvarende tyske.

Hvis europæerne hører efter, hvad amerikanerne siger, kan den nuværende krise i NATO blive begyndelsen til et stærkere, mere solidarisk NATO. For også amerikanerne har, når det kommer til stykket, en stærk interesse i et stabilt Europa, hvor amerikanske virksomheder har store økonomiske interesser. Der er, trods alt, meget mere, der binder end skiller over Atlanten.