Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Græsk armvridning

»Flygtningekrisen har sat EU-sammenholdet på en alvorlig prøve og kastet Schengen-området ud i en kamp for at overleve.«

Det går alt for langsomt og indimellem også med tilbageslag og kaos til følge. Men med EUs plan for en styrket kontrol af EUs ydre grænser er der i hvert fald på papiret endelig ved at tegne sig en europæisk vej ud af den flygtningekrise, som har ramt kontinentet i kølvandet på borgerkrigene i Syrien og Irak. Tirsdag fremlagde EU-Kommissionen en ambitiøs plan for blandt andet en effektiv bevogtning af EUs ydre grænser. Den indebærer, at det nuværende fælles grænseagentur, Frontex, som i dag har en koordinerende rolle, fremover skal fungere som en reel fælles grænse- og kystvagt, som EU-Kommissionen kan sætte ind efter behov, også selv om det måtte være imod et Schengen-lands vilje.

Det er klart, at forslaget er kontroversielt og rokker afgørende ved medlemslandenes suverænitet og ret til selv at kontrollere egne grænser. Men det har desværre vist sig nødvendigt, efter at Grækenland i månedsvis har forsømt at sætte ind for at bremse strømmen af titusinder af flygtninge og migranter fra Tyrkiet. Ikke nok med det: Grækenland har også afvist assistance til at løse opgaven, hvilket må anses for at være højst usolidarisk i forhold til resten af EU – ikke mindst set fra de nordeuropæiske lande, som er de endelige modtagere af de mange asylansøgere.

Flygtningekrisen skal løses på europæisk plan, men det kræver, at alle spiller med. Den har kastet Europa ud i en ekstraordinær situation, men det er nødvendigt at understrege, at tvang over for et Schengen-land, som ikke overholder sine forpligtelser, kun må tages i anvendelse i yderste instans. Grænsebevogtning må som udgangspunkt altid være et nationalt anliggende. Men ruten for flygtninge og migranter gennem Grækenland er og har været langt den største port til EU gennem lang tid. Og det faktum, at det har været så forholdsvis nemt at komme ind i Grækenland enten over land eller på hundreder af gummibåde til græske øer, har uden tvivl fristet tusinder til at søge lykken i Europa. Også migranter som ikke har en chance for at få asyl.

Flygtningekrisen har sat EU-sammenholdet på en alvorlig prøve og kastet Schengen-området ud i en kamp for at overleve, efter at det ene land efter det andet har indført grænsekontrol, opført hegn eller på andre måder forsøgt at skubbe problemerne videre til nabolandene. Sammen med den aftale, der blev indgået med Tyrkiet om hjælp i nærområderne mod klækkelig betaling for nogle uger siden, burde der være håb om, at der kan sættes en bremse på flygtningestrømmen til Europa.

Det er anden gang, at Grækenland er centrum for meget store europæiske kriser. Den græske premierminister Alexis Tsipras kastede Europa ud i en krise om euroen, som blev langvarig og dyb. Nu afviser grækerne den fælles løsning om en styrket EU-grænsekontrol, mens man lader tusinder af asylansøgere slippe ind i Schengen-området. Det er på tide, at den græske regering forstår sit ansvar, og hvad det betyder at være medlem af et forpligtende samarbejde, hvor det er andre, der betaler prisen for uansvarlighed og skødesløshed.