Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Glem alt om højere skatter og meget højere ulighed, Tranæs

Berlingske Mener: Signalet fra statsminister Mette Frederiksen (S) er uklart, når det gælder velfærdsstatens fremtid. Hun startede med at nedlægge det ministerium, som havde offentlig innovation som hovedmission, en dum og kortsigtet beslutning, for aldrig har det været vigtigere at forny den offentlige sektor.

»Hvad der er helt sikkert er, at den verden, som Torben Tranæs advarer mod, er helt uacceptabel.« Foto af vismand og forskningsdirektør i Vive, Torben Tranæs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Slaget om velfærdsfærdsstatens fremtid er i gang. Vismand og forskningsdirektør i Vive, Torben Tranæs, som er en af de fornuftigste stemmer i den økonomiske debat herhjemme, mener, at den danske velfærdsmodel med universelle ydelser og høj lighed er grundlæggende udfordret.

Budskaberne til politikerne, til skatteborgerne og til erhvervslivet er, at vi enten forstår den udfordring, som velfærdssamfundet står over for, eller langsomt bliver tvunget til et valg mellem markant voksende ulighed eller markant højere skatter.

En debat om velfærdsstatens fremtid skal være velkommen. Borgerlige har efterlyst debatten i mange år. Modellen har desværre været hævet over debat. Hvad er det, der får Tranæs til at råbe vagt i gevær?

Den trussel mod velfærdssamfundet, som Tranæs advarer mod, afspejler enkle, men stærke samfundsøkonomiske mekanismer. Tænk over, at et TV eller en mobiltelefon set over de seneste mange år er blevet relativt billigere i forhold til udviklingen i danskernes indkomst, især når man tager højde for, hvad apparaterne er i stand til. Sådan er det ikke gået med prisen for at blive klippet eller for at gå til tandlægen. Sådan er det ikke gået med prisen for at være indlagt på hospitalet eller prisen på en børnehaveplads.

Man kalder fænomenet, som også tænketanken Kraka har diskuteret, Baumols omkostningssyge. Økonomen Baumol pegede i sin forskning på, at den generelle stigning i produktiviteten og lønningerne i samfundet også driver lønningerne i lavproduktive erhverv som offentlig service i vejret. På den måde kommer lavproduktive erhverv til at fylde mere i økonomien og til at beslagslægge mere af arbejdskraften. Det er især et problem, når danskerne så oven i købet vil efterspørge mere velfærd og mere service, jo mere velstanden stiger.

Derfor er vi nødt til at tage debatten om, hvordan vi finansierer og hvordan vi indretter fremtidens velfærdssamfund.

Administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, åbner ligesom Tranæs debatten, når han i Berlingske siger, at vi i fremtiden vil forsikre os til velfærd som ældre gennem pensionsordningerne. Fremtidens velfærd er efter den model en forsikrings- eller opsparingsordning.

Hvad der er helt sikkert er, at den verden, som Torben Tranæs advarer mod, er helt uacceptabel. Markant højere skatter og dermed en større offentlig sektor, som udgør en markant større andel af samfundsøkonomien, er uholdbar. Danmark brugte årene fra 1982 indtil for ganske nylig til overhovedet at gøre det velfærdssamfund, vi kender, økonomisk bæredygtigt gennem reformer. Men grundlæggende er der også en vigtig diskussion om balancen mellem størrelsen af den offentlige og den private sektor i Danmark.

En stigning i uligheden er ikke i sig selv et problem. Danmark kan leve med større ulighed, fordi de fleste danskere er økonomisk trygge. Men en situation, hvor uligheden vokser markant og eksplosivt, er politisk uacceptabel.

Signalet fra statsminister Mette Frederiksen (S) er totalt uklart, når det gælder velfærdsstatens fremtid. Hun startede med at nedlægge det ministerium, som havde offentlig innovation som hovedmission, nemlig Ministeriet for offentlig innovation under Sophie Løhde (V). Det var en dum og kortsigtet beslutning, for aldrig har det været vigtigere at forny den offentlige sektor.

THOMAS BERNT HENRIKSEN