Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Giv os politikken tilbage

»Det er ikke bare pressens skyld; det er mindst lige så meget politikernes, som ivrigt fodrer selvsamme presse med historier om modstandernes anløbne moral.«

Læs mere
Fold sammen

I går var der afslutningsdebat i Folketinget efter et år, hvor politikernes personlige moral har domineret debatten. Lars Løkke Rasmussens (V) bilagssager har fyldt det meste, men også Annette Vilhelmsens (SF) million til Lisbeth Zornig, Morten Bødskovs (S) løgn til Retsudvalget og Margrete Aukens (SF) brug af EU-midler til sin personlige valgkampagne op til Europa-Parlamentsvalget har påkaldt sig opmærksomhed. Og det er absolut ikke noget særligt for Danmark. I hele den vestlige verden må magtens mænd og kvinder slås for at bevare deres poster, når deres personlige moral og dømmekraft bliver draget i tvivl. Nogle af disse personsager er både berettigede og væsentlige; problemet er omfanget. Efterhånden er det kommet dertil, hvor det er svært at se politikken for bar politikere, og sagerne for bar personer.

Læs også: Lad vælgerne bestemme

Den tyske sociolog Ulrich Beck forudså udviklingen. I sin bog »Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet« forudskikkede han for 28 år siden, at det meste i fremtidens velfærdssamfund ville blive forklaret med det enkelte individ. For når et samfund bliver så velhavende, at det kommer til at bestå af én stor middelklasse, mister de universelle forklaringsmodeller deres kraft. Tilbage er kun målsætningen om, at alle begrænsninger på individet skal fjernes: Religiøse, psykologiske, sociale – selv genetiske svagheder skal afhjælpes. Konsekvensen er, at alting bliver individets egen skyld eller fortjeneste. Når samfundet gør alt for at hjælpe, har den enkelte – og det gælder også politikere – kun sig selv at bebrejde eller takke for, at det gik som det gik. Den udvikling forstærkes i et billedbårent mediesamfund, hvor sager skal illustreres med cases. Personen bliver sagen.

Det er årsagen til, at TV-kanalerne i dag beskæftiger sig mere med politikernes motiver end med politikken og argumenterne for den. Ingen kan længere huske, hvad der stod i seneste finanslov, hvis de overhovedet fik det at vide. De kan kun huske, at Johanne Schmidt-Nielsen (EL) blev stædig og overspillede sine kort, og at blå blok greb chancen og indgik forlig, fordi Venstre efter Løkkes GGGI-sag havde hårdt brug for at forbedre sit image. Men nej, det er ikke bare pressens skyld; det er mindst lige så meget politikernes, som ivrigt fodrer selvsamme presse med historier om modstandernes anløbne moral; og det er læsernes, lytternes og seernes skyld, fordi de begærligt sluger disse nyheder og dermed bekræfter medierne i, at det faktisk er interessant.

Læs også: Lad os få en kamp på ideer

Så hvad stiller man op? For det første må man holde fast i, at politikken eller ideologierne ikke går væk, fordi man fokuserer på politikere. De findes stadig, om de nu bliver omtalt eller ej, og de har langt større konsekvenser for befolkningen. Hullerne i solcelleloven koster forbrugerne flere milliarder kroner, hvilket er en del mere end alle politiske personskandaler tilsammen. Det næste, man må gøre sig klart, er, at befolkningen ved folketingsvalg faktisk belønner politikere med en klar, politisk profil. Når Enhedslisten og Dansk Folkeparti står til at få et stærkt valg, er det ikke kun, fordi Johanne Schmidt-Nielsen er pæn, og Kristian Thulesen Dahl ligner en spejderleder. Det er netop, fordi de har en konsistent politik: Man kan altid regne med, at Enhedslisten går ind for mere omfordeling og Dansk Folkeparti for mindre globalisering. I dag går politikerne på ferie. Til oktober er det forhåbentlig politikken, der vender tilbage.