Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Giv mobbebøder til forældrene

»Anti-mobningen begynder hos os selv, hos forældrene.«

Når hver femte skoleelev i 4.-9. klasse har oplevet at blive mobbet i mere eller mindre grad, står skolerne med et problem. Dels et problem, der rammer det enkelte barn og kan sætte psykiske mærker for livet, dels et problem, der ødelægger sammenhold og undervisning i klasserne. Så det er forståeligt, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby prøver at angribe sagen med et konkret initiativ.

Ministeren vil genindføre den ret for forældre og skolebørn til at klage til kommunerne over skolernes manglende mobbeindsats, som en anden Venstre-undervisningsminister, Bertel Haarder afskaffede for nogle år siden. Og hun vil som en yderligere udvej skabe mulighed for, at skoler, private såvel som folkeskoler, og gymnasier kan rammes økonomisk for manglende indgreb mod mobning.

Initiativet virker såmænd sympatisk nok, men kan også nemt blive et slag i luften. Vi forudser, at sagsbehandlingen af et mobbetilfælde kan blive temmelig langvarig og kompliceret, og vil udsigten til en bøde reelt være det middel, som kan forhindre mobning, som i praksis kan foregå fordækt og have et raffineret udtryk? Den kontante værdi af en central klageinstans og mulighed for økonomisk sanktion er snarere, at der kommer yderligere opmærksomhed på problemet. For den sørgelige sandhed er, at en tredjedel af skolerne ikke har udarbejdet en strategi mod mobning – som de ellers er lovmæssigt forpligtet til.

Ingen tvivl om, at mobning er en voldsom og traumatiserende oplevelser for de børn, det går ud over. Men skulle undervisningsministerens idé have en virkelig effekt, ville det formentlig være langt mere effektivt – om end umuligt at gennemføre i praksis – at uddele bøder til forældrene. Børn bliver ikke født som mobbere eller mobbeofre. Omgangstonen i hjemmet og opdragelsen er altafgørende for, hvordan de møder omverdenen, herunder skolen og nye kammerater.

Og her kan det være svært at finde gode rollemodeller i voksenlivet. Adskillige avisartikler har beskæftiget sig med den hårde, for ikke at sige hadske, tone på de sociale medier. På internettet er det voksne, ikke sjældent veluddannede mennesker, der slipper snoren til den indre køter.

Voksnes omgangsform smitter af på børnene. Et mobiltelefonselskab har gennem nogle år forsøgt sig med en sympatisk kampagne for at få os alle til at tale pænt til hinanden. Desværre uden altomfattende gennemslagskraft. Efter sin nytårstale forsøgte statsminister Lars Løkke Rasmussen gennem en lille video at appellere til den gode tone i debatten – og fik en skidtspand af ukvemsytringer i hovedet som belønning.

Naturligvis skal skolerne modarbejde mobning, fastlægge en ordentlig stil for den daglige omgang og sikre, at der mentalt er plads til alle. Først og fremmest skal de leve op til lovkravene om anti-mobningsindsats og forbedre skole-hjem-samarbejdet på dette område. Men det er for slapt, hvis vi overlader al opdragelse af børn til pædagoger, lærere og institutioner.

Anti-mobningen begynder hos os selv, hos forældrene. I værste fald skrider demokratiet, hvis vi ikke kan omgås hinanden på anstændig vis. Så man kunne jo starte med at pålægge sig selv bøde for dårlig opførsel.