Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Frygten for at dø i en overfyldt ble

»Det handler også om kultur og, ja – respekt for de ældre og deres værdighed.«

Thyra Frank er kommemet i modvind som ny ældreminister. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2016 Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

En langtrukken dødsproces, hvor mennesker i en stadigt mere hjælpeløs tilstand, badet i deres egen urin og afføring, tager en uværdig afsked med livet og deres pårørende. Sådan tegner livets afslutning sig for velfærdsdanskerne, hvis man skal tro de seneste dages debat om ældreomsorg i Danmark.

Risikoen for at ende sine dage som offer for en svigtende kommunal ældrepleje kan givetvis skabe panik blandt dem, der befinder sig i risikogruppen for at blive plejeklienter. Det handler med andre ord om de fleste af os, der lever i dag. De færreste slipper herfra med en blodprop eller tilsvarende nådige hændelser, som slår folk ihjel uden forudgående sejpineri.

Da den nytiltrådte ældreminister, Thyra Frank (LA), i debatten forleden konstaterede, at ansvaret for ældreplejen ligger hos kommunerne, fik hun på puklen for at undvige regeringens ansvar for den voksende gruppe af ældre, som kræver en tung plejeindsats, heriblandt et voksende antal demente. Formelt har Thyra Frank ret i, at ansvaret er kommunernes. Men det er Folketinget, der skaber rammerne, som kommuerne arbejder i, og det er Folketinget, der kan beslutte at give de ældre borgere og deres pårørende flere og tydeligere valgmuligheder mellem offentlige og privatdrevne plejeboliger.

Som ældreminister med en stærk og troværdig profil som de ældres medmenneskelige talerør er det Thyra Franks opgave at sætte et kritisk lys på de kommuner, der svigter deres ansvar for de ældre. Hun har også til opgave at finde og fremhæve de kommuner med plejeboliger, som har en standard, der er til at leve i.

Ude i plejeboligerne er der himmelvid forskel på, hvordan beboerne behandles. Nogle kommuner har dygtige ledere, der ansætter dygtige og engagerede medarbejdere, og som skiller sig af med dem, der ikke er dygtige og engagerede.

Inden for den samme kommunegrænse og nogle steder inden for det samme plejecenter kan man opleve plejeboliger, hvor beboere og medarbejdere trives, mens plejeboligen ved siden af lider under en elendig leder og elendige medarbejdere med tårnhøjt sygefravær. I de sidstnævnte boliger er risikoen for at ende sine dage i en overfyldt ble størst.

Gennem de senere år er der gennemført et stort antal undersøgelser om forholdene for ældre, og hvad der skal til for at give ældre medborgere en værdig sidste tid. Ligesom der er meget stor forskel mellem de bedste og de dårligste kommuner på de øvrige kommunale serviceområder, er der markante forskelle på kommunernes behandling af ældre. En af forklaringerne er personalenormeringen – en nattevagt har nogle steder ansvaret for 18 beboere, andre steder for 35 – men personale er ikke hele forklaringen. Det handler også om kultur og, ja – respekt for de ældre og deres værdighed.

Ifølge Sundhedsministeriets nationale undersøgelse tidligere i år er hovedparten af de godt 40.000 beboere på plejecentrene ganske godt tilfredse med deres forhold. Det er mindretallet med kummerlige liv, der fylder i debatten. Det er dem, Thyra Frank skal finde frem til og tage sig af.