Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Frisind for alle – også det kedelige heteroseksuelle flertal

»Som mennesker og som samfund har vi gavn af, at der er mulighed for at bryde normerne. Men det kræver jo, at de er der – normerne.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Bogdan Cristel

De unge er lidt mere søgende end tidligere, og det skal der bestemt være plads til. Men et meget stort flertal af befolkningen er stadig heteroseksuelle med klare adfærdsmæssige forskelle mellem mænd og kvinder, og det bør vi i denne kønsforvirrede tid huske på.

62.675 danskere har deltaget i en ny undersøgelse om sex og køn, og det gør det til den største undersøgelse af en befolkningsgruppes sexvaner nogensinde. Det er Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, der står bag, og den tykke rapport har siden udgivelsen i mandags givet medierne masser at skrive om.

Under de mange interessante tal og nyheder løber der imidlertid en genkendelig – ja, nogle vil måske sige kedelig – understrøm: Selvom kønsidentitet i den grad er til debat, og det er uhyre vanskeligt at følge med i alle de nye ord og identiteter (Facebook giver os for eksempel 68 forskellige kønsmuligheder), er det meget store flertal af danskerne stadig heteroseksuelle mænd og kvinder på den gammeldags måde. Det gælder for 93 procent af mændene og 90 procent af kvinderne.

»Vi danskere er et frisindet folkefærd, og det skal vi blive ved med at være.«


Samtidig er det kun 0,54 procent af befolkningen, der har en såkaldt »ikke-ciskønnet kønsidentitet«, heraf 0,10 procent transkønnede. At være ciskønnet betyder, at der er overensstemmelse mellem ens biologiske køn og ens kønsidentitet.

Det er værd at lægge mærke til, at der blandt de unge mellem 15 og 34 år er en højere andel af ikke-ciskønnede (1,02 procent), ligesom lidt flere unge end ældre opfatter sig selv som ikke-heteroseksuelle. Måske har den senere tids debat og åbenhed omkring køn og seksualitet fået flere unge til at turde stå ved egne tanker, følelser og lyster? Det er der ikke noget dårligt at sige om, og der skal helt bestemt være plads til alle.

Enhver minoritet – uanset hvor lille – har ret til at leve sit liv på egen individuelle måde og skal beskyttes mod diskrimination. Vi danskere er et frisindet folkefærd, og det skal vi blive ved med at være.

Frisind skal dog ikke misforstås som værdirelativisme eller normløshed. Frisind er at forholde sig åbent til andre mennesker og anerkende andre menneskers ret til egen livsform uden nødvendigvis at kunne forstå eller lide alting. Flertallet må naturligvis ikke undertrykke mindretallet, men vi vil heller ikke have mindretalstyranni: Alle har ret til egen identitet, men ingen har krav på særlige rettigheder eller særskilt anerkendelse.

Det er værd at huske på i en tid, hvor kravene om anerkendelse fra visse minoritetsmiljøer bliver mere og mere hysteriske. Senest har ledelsen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet opfordret underviserne til at undgå kønnede betegnelser som »han/hun«, »piger/damer« og »drenge/gutter«.

Naturligvis skal vi behandle hinanden ordentligt og tage hensyn. Men vi må også forholde os til virkeligheden: Et overvældende flertal af danskerne er ciskønnede heteroseksuelle endda med klare holdnings- og adfærdsmæssige forskelle mellem mænd og kvinder: For eksempel mener flere mænd end kvinder, at sex er vigtigt, flere mænd end kvinder har mere lyst til sex end deres partner, flere mænd end kvinder har været deres partner utro, flere mænd end kvinder har betalt for sex. Disse resultater fra undersøgelsen er helt på linje med den gængse kønsopfattelse i samfundet, og der er hverken noget mærkeligt eller forkert i, at disse kønsforskelle er der.

Som mennesker og som samfund har vi gavn af, at der er mulighed for at bryde normerne. Men det kræver jo, at de er der – normerne.