Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Frihedens forudsætninger

Vores frihed og velfærd står i gæld til oplysningstiden. Det er godt, at Golden Days kan minde os om det.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Økonomien er på dagsordenen. Politisk og i den offentlige debat. Det er forståeligt, og det er nødvendigt, for økonomien er den materielle forudsætning for den velfærd, vi alle sammen ønsker.

Men midt i den nødvendige offentlige samtale om økonomien skal vi ikke glemme, at der er andre dimensioner i tilværelsen end netop den økonomiske. At det samfund, vi gerne vil have – med dets demokrati, dets ytringsfrihed og dets frie økonomi – har rødder, som ikke kun er af økonomisk og materiel art, men som også bunder i den særlige måde at tænke på, der nåede et lysende – europæisk – højdepunkt i det, man kalder oplysningstiden.

Den periode kan næppe overvurderes, og hatten af for, at den i disse uger tematiseres som en del af den store, årligt tilbagevendende københavnske festival Golden Days, der denne gang sætter spotlight på 1700-tallet. Golden Days viser mange sider af århundredet, også de festlige, folkelige og farverige, men arrangørerne har fornuftigvis givet plads til debatter om det allervigtigste, nemlig det tankegods, som vi europæere har overtaget fra dengang: respekten for videnskaben, vægten på den offentlige samtale, troen på tolerancen og tilliden til fornuften. Det er godt, at Golden Days har prioriteret sådan, for disse tanker – oplysnings­tidens tanker – er værd at blive mindet om. Ikke mindst i en tid som vores, hvor vi ofte ser mere fremad end bagud.

Fra oplysningstiden har vi Voltaires opgør med kirkens magtmisbrug. Vi har den sunde skepsis over for magten, der førte til Montesquieus princip om dens tredeling. Vi har de franske encyklopædisters smukke forsøg på at samle al tilgængelig viden. Vi har John Lockes filosofiske forsvar for fornuften. Og meget, meget mere. At troen på rationaliteten så også kunne føre til en overdreven rationalisme, der på et senere tidspunkt blev perverteret til reelt eksisterende socialisme, ændrer ikke ved, at oplysningstiden var et vendepunkt – og principielt til det bedre. Et vendepunkt, som vi stadig lever på. Hvad enten vi er os det bevidst eller ej.

Så jo, den økonomiske dagsorden er vigtig, men uden vores fælles, europæiske kulturarv – herunder oplysningstiden – ville vi ikke være dem, vi er. En ældgammel kultur som den kinesiske kan måske minde om vores, fordi den også baserer sig på markedsøkonomi, men der er i mere end én forstand en verden til forskel på konfutsianismens autoritetstro og den europæiske tro på individet. For blot at nævne et eksempel.

Vi skal være åbne over for verden. Selvfølgelig. Men vi kan godt samtidig være stolte over vores egne ikke-materielle forudsætninger for vores egen frihed og vores egen velfærd. At disse ting ikke er nogen selvfølge, sætter Golden Days fokus på. Det er ikke bare godt. Det er faktisk virkelig fornuftigt.