Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Fremtidens danskere

»Hvordan undgår vi, at endnu flere indvandrere, der ikke kan eller vil bidrage, slår sig ned i Danmark? Hvilke visioner har vi for Danmark i de næste årtier?«

Lavere ydelser og længere udsigter til permanent ophold vil næppe bremse tilstrømningen af flygtninge til Danmark, vurderer blandt andre Dansk Flygtningehjælp oven på Venstres asyludspil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En af en regerings og et parlaments vigtigste opgaver er at kontrollere nationens grænser. Suverænitetshævdelse, som det hedder, omfatter naturligvis den traditionelle militære kontrol af en nations luftrum og øvrige territorium. Men opgaven omfatter også kontrol med indvandringen til landet. Indvandringen er vigtig, når den får et større omfang, fordi den i løbet af relativt få år kan ændre sammensætningen af nationens borgere. Fordi indseende og kontrol med, hvem der får mulighed for at blive danskere faktisk er vigtig, er tildelingen af statsborgerskab ifølge Grundloven alene en opgave for Folketinget.

Læs også: »Det eneste sikre er, at det er umuligt at forudsige asyludviklingen«

Af samme grund er Venstres forslag til at begrænse den voldsomme asyltilstrømning, som krig i Mellemøsten og fattigdom i Afrika har udløst, nødvendig. Selv om Venstres næstformand, Kristian Jensen, ikke fik lov til at forklare sammenhængen mellem asylsøgeres antal og de økonomiske vilkår i TV 2 Nyhedernes parodi på et interview forleden, er der ifølge EUs grænsekontrolagentur Frontex en klar sammenhæng. Mange syriske flygtninge søger mod Nordeuropa, inden de søger asyl. »Det sker af mange forskellige grunde, men mest af alt fordi de forventer at kunne modtage højere velfærdsydelser,« konkluderede Frontex i april i sin rapport om asylsøgerne. I 2014 krydsede 280.000 personer ulovligt Europas grænser. Det er 767 om dagen. 14.000 kom til Danmark, hvor regeringen i år forventer cirka 11.000 opholdstilladelser som følge af familiesammenføring – dobbelt så mange som hidtil forudset. Mange kommuner har allerede store problemer med at indkvartere og integrere så mange flere. Det er oplagt, at antal ikke bare betyder noget, men betyder alverden, hvis de i forvejen massive problemer med indvandrere på offentlig forsørgelse ikke skal eksplodere.

Socialdemokraterne, der ved, at de kan tabe valget på netop udlændingepolitikken, har forsigtigt erklæret sig villig til at tale om Venstres forslag. I virkelighedens verden, hvis den røde blok skulle vinde valget, vil de Radikale, SF og Enhedslisten forhindre en rød regering i at stramme. I de sidste fire år, hvor antallet af asylsøgere til Danmark kun er gået én vej, har regeringen tværtimod gennemført en række lempelser, herunder forhøjelse af den offentlige forsørgelse. Den såkaldte stramning sidste efterår ramte ganske få asylsøgere, der må vente et år på at søge familiesammenføring.

Læs også: Flere afviste asylansøgere forsvinder i Danmark

Vælgerne har en uge tilbage til at overveje deres kryds. Det er på høje tid at skifte fokus til Danmarks virkelige problemer. Hvad skal Danmark leve af? Hvordan skaffer vi kvalificeret arbejdskraft til at udnytte det opsving i Europa, som tegner sig i horisonten? Hvordan undgår vi, at endnu flere indvandrere, der ikke kan eller vil bidrage, slår sig ned i Danmark? Hvilke visioner har vi for Danmark i de næste årtier? De borgerlige med Venstre i spidsen har leveret nogle svar, men har svært ved at trænge igennem en mediemur af mistænkeliggørelse. Rød blok taler mest om større offentlige udgifter, hvilket tilsyneladende er en sikker opskrift mod kritiske mediespørgsmål. Vil man vækst og flere private job, skal den offentlige sektor gøres mindre og mere effektiv. Men den slags er nok for kompliceret til TV.