Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Fremmedsprog med mening

Målet er rigtigt i det forslag, en arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet som beskrevet i Berlingske vil fremlægge om, at folkeskolen skal undervise i fremmedsprog allerede fra de mindste klasser.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når samtidig Socialdemokraterne, SF, de Radikale og Enhedslisten i dag fremsætter et beslutningsforslag i Folketinget om øget internationalisering i skolen, burde der ikke være de store hindringer for, at den danske folkeskole også på dette punkt får et nødvendigt løft.

Ideen hos arbejdsgruppen er at lade skolebørn allerede fra 1. eller 2. klasse lære et fremmedsprog, primært engelsk, hvilket på forsøgsbasis allerede sker på nogle skoler i landet. Det er der både pædagogisk og samfundsmæssig idé i. Pædagogisk fordi små børn er lærenemme og lærevillige; og da de i forvejen i stort omfang allerede er bekendt med det engelske sprog via TV og musik, er der allerede en klangbund for, at folkeskolens elever på et tidligt tidspunkt kan få et internationalt pust.

Undervisningen i fremmedsprog kan sagtens indgå parallelt med undervisningen i dansk og blive en naturlig del af andre fag. Så langt så godt. Men samtidig hører vi fra landets voksenundervisningscentre, at alt for mange af de 18-19-årige, der søger VUC, knap er i stand til at læse og skrive dansk. Der ligger en stor faglig udfordring for folkeskolen, hvis ikke initiativet om øget undervisning i fremmedsprog blot skal ende i skønne talemåder og ringe effekt.

Samfundsmæssigt giver det god mening at give kommende generationer en international ballast med i rygsækken. Danmark er et lille land, og vi skal leve af vores evne til at kommunikere og bevæge os i en globaliseret verden. Ganske vist skal alt ikke gå op i vidensamfund og globalisering. Der er brug for arbejdskraft på mange forskellige områder og på mange forskellige niveauer. Men uanset hvad dagens og fremtidens skoleelever kommer til at beskæftige sig med efter endt skolegang, vil det være svært for dem at undgå at komme i berøring med et fremmedsprog. Under alle omstændigheder er det en fordel at kunne begå sig på mere end ét sprog, hvis man vil være en almindelig, oplyst samfundsborger.

Man kan beklage, at der ligefrem skal en hel arbejdsgruppe til at stille et forslag, som egentlig burde være en naturlig udvikling, i takt med at Danmark gennem de seneste 30-40 år er blevet mere åbent og internationalt. Men i samme periode er undervisning i fremmedsprog i folkeskolen – og for så vidt også gymnasiet – i realiteten blevet nedprioriteret. Engelskundervisningen er ganske vist i de fleste kommuner rykket ned i klassetrinene. Til gengæld kan unge komme igennem ni års dansk skolegang uden at stifte bekendtskab med tysk. I betragtning af at Tyskland er vores største samhandelspartner, og at tysk og dansk sprog, kultur og historie har været flettet sammen gennem århundreder, er det nærmest skandaløst. Norsk og svensk betragtes heller ikke i skolen som noget, eleverne bør stifte bekendtskab med, og latin – nøglen til sprogforståelse – har lidt en krank skæbne i gymnasiet. Hvis Folketingets partier kunne enes om at få vendt denne triste udvikling og give fremmedsprogene et løft, så er vi da et stykke på vej.