Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Fraværet af udenrigspolitik

De borgerlige partiers udmelding om EU kommer på det helt rigtige tidspunkt. For første gang er der nogle partier, som tager stilling til Danmarks udenrigspolitiske placering i verden og melder klart ud, at EU er kommet for at blive, men at der skal ske reformer på en række områder og fremfor alt – at EU ikke udvikler sig til en social union. Og alliancen er klar. Storbritannien, hvis regering også vil gå i offensiven for at få en ny aftale med EU, skal være Danmarks alliancepartner.

De sidste fire år har den danske regering været ramt af berøringsangst over for de udenrigspolitiske problemer, der toner frem rundt om i verden. De væsentlige internationale spørgsmål har stort set været fraværende i dansk politik, selv om mange af de udfordringer, vi vælter os i, skyldes de internationale kriser, som vi er ramt af. Regeringens svar på konflikten med Islamisk Stat har f.eks. været et tættere forhold til Iran, hvilket i sig selv er naivt og viser en total mangel på forståelse for de virkelige problemer, der findes i Mellemøsten. Iran skal ikke tækkes med forståelse og venskab, men skal inddæmmes med internationale aftaler, som er til at forstå også for iranerne, og hvor straffen for at bryde dem står glasklart for regimet i Teheran.

Der har i det hele taget været en krisestemning i forhold til flygtningene, der strømmer til de danske grænser, og selv om det er et stort problem, der skal tages hånd om, er der større perspektiver på spil.

Forholdet til Rusland har også været præget af berøringsangst, og EUs gigantiske problemer har man stort set heller ikke rørt ved, fordi det er en af hjørnestenene i dansk udenrigspolitik. Danmark er og skal være dybt forankret i EU, og arbejdskraftens frie bevægelighed skal bevares. Det er kernen i det europæiske fællesskab. Men der er selvfølgelig noget galt med optjeningsprincipperne og med uens sociale ydelser, som folk kan benytte sig af, hvis de flytter til et område som Danmark, hvor de sociale ydelsers størrelse er i top. Det vil en borgerlig regering tage hånd om, og det er godt.

Men regeringen har vist en udpræget mangel på visioner på det udenrigspolitiske område, og især det sikkerhedspolitiske område er efterladt i et tomrum. Forsvaret er blevet sat på slankekur, og selv om Danmark halter langt bagefter de styrkemål, der er sat af NATO-landene, har det ikke anfægtet regeringen. Det er forstemmende at se, at Forsvaret i den grad efterlades i ligegyldighed på et tidspunkt, hvor vores sikkerhedspolitiske interesser er på spil både i forhold til Rusland og i forhold til Islamisk Stat. Ja, vi deltager i en aktion mod IS i Irak, men vores enkeltstående bidrag følges ikke op af en vision for, hvad vi vil med Danmarks sikkerhed de kommende år, selv om vi faktisk lever i en lige så usikker verden som under Den Kolde Krig. Regeringen har forsømt udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Lad os håbe, at en borgerlig regering får mulighed for at rette op på det forhold.