Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Fra asken i ilden i Zimbabwe

Foto: STR. »Mugabe selv er blevet placeret i det, der ligner delvis husarrest, hvor han formentlig venter på at få en aftrædelsesordning i form af beskyttelse af hans milliardformue og straffrihed for sine kriminelle handlinger.« Arkivfoto
Læs mere
Fold sammen

Afrika er gradbøjningernes kontinent. Intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Tag bare den nye leder i Zimbabwe, Emmerson Mnangagwa. Han hyldes som den »nye« mand, selv om han har været minister og vicepræsident under præsident Robert Mugabe i årtier og derfor har haft ansvar for regeringens brutale og undertrykkende politik. Nu er han så »ny«. Det må man håbe, at han tager ved lære af og viser sig fra en anden side, end han hidtil har gjort.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Mugabe selv er blevet placeret i det, der ligner delvis husarrest, hvor han formentlig venter på at få en aftrædelsesordning i form af beskyttelse af hans milliardformue og straffrihed for sine kriminelle handlinger. Intet mindre.

Man kan stilfærdigt ønske sig, at den »nye« leder lægger sine brutale vaner fra sig. Ellers er Zimbabwe kommet fra asken i ilden. Han har været en del af systemet i mange år. F.eks. var Emmerson Mnangagwa sikkerhedsminister i 1983, da tusinder blev myrdet i den sydlige del af landet. Selv om Mnangagwa behændigt beskyldte hæren for massakrerne og dermed overlevede som minister i Mugabes regeringer, så der er mange i den del af Zimbabwe, der afgjort husker ham for netop de begivenheder.

Men sådan er der så meget i Zimbabwe. Det handler om at holde sig ved magten. Ellers overlever man i bogstaveligste forstand ikke. Da det i det sydlige Afrika ikke mere er velset at styrte kontinentets ledere ved kup, har Mnangagwa fået det til se ud, som om der har været rørende enighed mellem ham og Mugabe om, at tiden var inde til, at han skulle nyde sit otium sammen med sin fire årtier yngre hustru, Grace Mugabe. Det er præsident Mugabes magtfulde hustru, som var blevet inspireret af figuren »Claire Underwood« fra serien House of Cards til at blive sin mands vicepræsident og dermed fyrede den siddende Mnangawa. Den gik dog ikke. Militæret satte en stopper for det. Grace Mugabe forstod budskabet og tog i modsætning til sin mand flugten til Namibia.

Man kan med rette føle sig stødt på sin retfærdighedssans, hvis Robert Mugabe vitterlig slipper fra årtiers korruption, mord, undertrykkelse og tortur. Han var engang frihedshelt og blev hyldet af hele verden, men i dag fremstår han udelukkende som despot af værste grad.

Men det kan vise sig at være et nødvendigt onde, da alternativet til at smøre Mugabe til at gå med på komedien kan blive en blodig og langstrakt konflikt med dertilhørende flygtningestrømme, der foruden det ulykkelige Zimbabwe kunne få alvorlige konsekvenser for hele regionen.