Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Fortsat asylpres

»De aktuelle stramninger tager nok lidt af presset, men kommunerne vil fortsat have kæmpe problemer, der kalder på en fornyet indsats.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen får nu gennemført endnu en række stramninger af vilkårene på asyl- og udlændingeområdet, men enigheden rakte ikke til et forlig. Under debatten om de i øvrigt nødvendige opstramninger ligger et uafgjort slagsmål om synet på integration, og hvordan presset på kommunernes økonomi skal løses.

Grundlæggende er EUs ydre grænser brudt sammen, og det rammer medlemslandene på forskellig vis. Vi styrer ikke længere selv presset på Europa. Vi kan kun opretholde et sporadisk værn. I den situation er det værd at spørge, om vi skal have dyr integration eller ej. Opgaven er i dag kommunal, og regeringen og Socialdemokraterne har længe været optaget af at styrke integrationen, bl.a. ved at få flygtninge i arbejde, mens de er her. Men resultaterne har hidtil været deprimerende dårlige.

Det er ubestrideligt, at presset på kommunerne er voldsomt. Selv om der er en vis statslig medfinansiering, dækker det ikke kommunernes totale omkostninger, så kommunerne må spare andre steder. Der er derfor behov for en midlertidig aflastning af kommunerne, så de ikke kollapser under presset. Det kan være ved højere statslig medfinansiering eller ved en statsliggørelse af en del af indsatsen. Ønsket om midlertidigt at afhjælpe, indtil kommunerne kan løfte integrationsindsatsen, har uden tvivl været det dybereliggende motiv bag S-lederens ønsker om statslige flygtningelandsbyer.

Når der ses bort fra ønsket at værne om, at kommunerne har råd til den nære velfærd, har Dansk Folkeparti et andet mål: DF ønsker ikke integration, men derimod flygtninges mindst mulige kontakt med det nære samfund i perioden, indtil man kan sendes tilbage. Deraf følger DF-ønsket om flygtningelandsbyer, hvor folk kan bo i årevis.

Selv om DF og S har vidt forskellige mål, er regeringen blevet klemt fra begge sider. Regeringen har dels argumenteret med, at stramningerne skulle igennem nu af hensynet til presset på Danmark. Dels ville regeringen ikke binde sig til flygtningelandsbyer, før konsekvenserne var kendt både i forhold til organisering, finansiering og betydning for integrationen. Det var nok for S, men for DF var betalingen for lille, skønt det kunne være en løftestang for senere handling. Så nu må regeringen gå i Folketinget uden forligskreds. At der ikke er indgået forlig, er bevis på, at DF er frustreret over manglende indflydelse.

Til gengæld er stramningerne tydelige og går tilsyneladende til kanten i forhold til konventionerne. Blandt andet sættes ydelser ned, folk med penge skal betale mere selv, syrere med midlertidigt beskyttelsesbehov kan først få familiesammenføring efter tre år, midlertidige opholdstilladelser bliver kortere, og udvælgelsen af konventionsflygtninge mere kritisk. De aktuelle stramninger tager nok lidt af presset, men kommunerne vil fortsat have kæmpe problemer, der kalder på en fornyet indsats. Der må noget mere grundlæggende til: Indtil EU får styr på de ydre grænser fortsætter presset.