Venstres tidligere minister, Søren Pind, og socialdemokraternes næstformand og kulturordfører, Mogens Jensen, er normalt ikke vældig enige om større politiske emner. Men i dagens avis deltager de begge i forsvaret for den begrænsning af offentlighedens indsigt i de politiske processer, som bliver resultatet af den nye offentlighedslov. De er desværre også enige om at udlægge diskussionen om offentlighedsloven som en krig mellem politikere og journalister. Vel er den danske medieverden stort set enige om at kritisere stramningerne af offentlighedsloven. Men det, der er på spil, er langt vigtigere end journalisters arbejdsmuligheder. Diskussionen handler om magtforholdet mellem befolkningen og dens valgte politiske ledere.

I de seneste årtier har skiftende regeringer oprustet deres politiske apparater med en hær af embedsmænd, ledelsessekretariater og personlige rådgivere. Regelmaskineriet kører hurtigere end nogensinde. Myndighedernes indtrængen på borgernes tilværelse er stærkere end nogensinde. Adgangen til borgernes hjem uden dommerkendelse, overvågningen af borgere med terrorlovgivning er blot eksempler på den forrykning af balancen mellem borgere og myndigheder, som desværre har fået lov at udvikle sig også under den tidligere borgerlige regering. Nu er det store flertal af regeringsbærende partier så enige om at give den en tand mere. At ellers kloge folk som Søren Pind ikke kan se det store billede, men giver efter for frustrationer over en presse, som rigtig nok kan være både hysterisk og irriterende, er trist for landet og en skamplet på et parti, der burde fremme borgernes indsigt i de politiske processer.

Et demokrati bygger i høj grad på tillid mellem borgere og politikere. I Danmark er der en høj tillid, hvilket giver sig udslag i både målinger af befolkningens tilfredshed og i den almindelige omgang mellem borgerne og myndighederne. Men alligevel opretholder samfundet naturligvis institutioner som Rigsrevisionen, ombudsmand og mange andre instanser, som kan kontrollere magten. Dertil kommer en fri presse, som altså også har frihed til at irritere Søren Pind. Disse kontroller har samfundet, fordi magt korrumperer. For nylig sagde en politiker i et interview meget præcist, hvad der sker: »Jeg tilhører dem, der mener, at magt korrumperer. Det eneste, der er spørgsmålet, og siger noget om den enkelte politikers karakter, er, hvor længe det varer, før man bliver det.«

Manden bag denne observation er Søren Pind. Netop fordi magt korrumperer, og netop fordi statsapparatet har tiltaget sig stadig større bestemmelse over borgernes tilværelse, er der brug for at se bag om beslutningsprocesserne. Selvfølgelig kan ministre og andre politikere diskutere fortroligt med hinanden og med embedsmænd. Som skatteminister Holger K. Nielsen så præcist har udtrykt det: Hvis man har brug for et fortroligt rum, »så skaffer man sig det jo.« Men beskæringen af vælgernes indsigt vil blive gennemført. Hvis man som vælger synes, at sagen er vigtig, er der alene DF, LA eller EL at stemme på ved næste valg.