Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Forbudte billeder

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 11-årig dansk dreng ser porno på internettet. Han fortalte om det i Berlingske i går. Han er ikke den eneste i den alder, der har den vane. En rapport om unge og pornografi viste allerede tilbage i 2006, at drenge i gennemsnit er 12 år, når de begynder at kigge efter sex på internettet, og ifølge en ny svensk undersøgelse ser én ud af ti 16-årige svenske drenge porno hver dag.

Er der grund til at være bekymret? Måske. Niels Ulrik Sørensen, forskningsleder og en af forskerne bag undersøgelsen fra 2006, siger til Berlingske, at når det at se porno på internettet bliver alt- opslugende, skal vi være bekymrede. Der kan, siger han, være tale om, at nye afhængighedsformer opstår. Det kan hænde, at seksualitet kommer til at fylde for meget i forhold til andre ting i livet.

Så vidt fakta og forskning. Det næste spørgsmål må være: Skal lovgiverne – for at dæmpe pornoforbruget hos de i helt unge –´gribe inde over for den frie adgang til internettet? De, der vil svare ja til det spørgsmål, vil kunne henvise til, at regeringen i Island lige nu arbejder på en lov, der skal forbyde internetporno, mens husstande i Storbritannien ifølge et forslag fra den britiske regering aktivt skal tilvælge porno, før de kan se det. Begge steder er argumentet, som man også kunne læse i Berlingske, at børnene skal beskyttes. Det er et argument, man grundlæggende godt have sympati for.

Alligevel ville være det en dårlig idé at kopiere de udenlandske initiativer herhjemme. Det ville være at gå fra ondt til værre. Hvis man fra statslig side begynder at indføre censur af eller barrierer på dele af internettet, vil man åbne for en uoverskuelig mængde af potentielle forbud og barrierer, der vil kræve en lige så uoverskuelig mængde af kontrolforanstaltninger. Hvem skal for eksempel definere, hvad der er porno, og hvad der »bare« er nøgenhed? Hvad skal man stille op med andre ting, som nogle – eller de fleste – finder uønskede og frastødende, for eksempel hate speech eller udpenslet vold? Og hvad skal sanktionerne være mod de internetudbydere, der stiller det forbudte og uønskede til rådighed?

Internettet byder på en støt stigende og uoverskuelig mængde af data og billeder fra det mest ophøjede til det mest afskyelige. At forsøge at bekæmpe alt det uønskede med forbud og benspænd vil ikke bare være et sisyfosarbejde. Det vil også være imod ånden i Grundloven. Helt at forbyde porno på internettet vil være at rulle tiden tilbage til før frigivelsen af billedporno i 1969 – med alt hvad en sådan tilbagerulning måtte indebære af indskrænkning af borgernes erhvervede rettigheder og efterfølgende forsøg på at omgå forbudet.

Forargelse, forbud og filtre fører ingen steder hen, som projektleder i Medierådet for Børn og Unge, Gry Hassselbalch, siger til Berlingske. Det gør til gengæld en god kontakt mellem børn og voksne. Forældrene skal tage ansvaret på sig. Hvis statsmagten på forhånd skal bestemme, hvad internettet må eller bør bruges til, er vi ude på et skråplan. Straffelovens bestemmelser om injurier, racisme og andet gælder også for internettet, og der er ikke brug for flere regler. Det kan nok så meget uhensigtsmæssig pornokigning ikke lave om på.