Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Forbud mod HA må forsøges

Foreningsfriheden er ukrænkelig. Men det er borgernes retsfølelse også. Politikerne må tage beslutning om at forsøge et forbud ved dom.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At nedlægge en forening ved dom er ikke bare noget, man gør. Heller ikke selv om foreningen har en organisation og et formål, der strider mod samfundets grundlæggende værdier. Ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden er ukrænkelige og stadfæstet i Grundloven. Derfor er det både rigtigt og prisværdigt, når politikere, retssystem og juridiske eksperter har tøvet, når forslag om forbud mod bestemte foreninger og organisationer er bragt på bane. Det gælder såvel nazister som Hizb-ut-Tahrir. Lige så meget, man kan være imod disse organiseringer, lige så meget må man acceptere, at de har ret til at eksistere, så længe de holder sig inden for lovens rammer. Det er et af demokratiets paradokser, at det også levner plads til dem, der er imod demokratiet.

Af samme grund er både den tidligere og den nuværende rigsadvokat veget tilbage for et forbud mod foreningen Hells Angels. Selv om det er åbenbart for alle, at HA er lig med organiseret kriminalitet og virker igennem vold, har rigsadvokaten fundet, at det ville være umuligt at bære bevisbyrden for rockerorganisationens kriminelle virke i en retssal. Nogle jurister har været uenige i dette synspunkt; men da vi taler om Grundloven, skal der nødvendigvis meget stærke beviser til for at opløse en forening. Nu er situationen imidlertid anderledes. Som Berlingske har kunnet fortælle i serien »Hells Angels indefra«, er der fremkommet vidneudsagn og beviser, som med stor sandsynlighed vil kunne føre til et forbud mod Hells Angels.

Med det udgangspunkt kan vi kun opfordre rigsadvokaten til at få rejst en sag ved domstolene med påstand om at opløse Hells Angels. Det vil blive en langvarig og besværlig sag. Men den kan føres, og den vil forhåbentlig resultere i, at HA nedlægges. Politikerne kan også forsøge en hurtigere og barskere vej ved at kræve HA opløst øjeblikkeligt og klubhusene lukket. Så vil det være op til rockerne at føre en sag hele vejen gennem retssystemet og eventuelt til Menneskerettighedsdomstolen. Men det vil ud fra et demokratisk synspunkt være stærkt betænkeligt, netop fordi foreningsfriheden er grundlovssikret. Foreninger skal ikke kunne nedlægges efter politikernes forgodtbefindende.

Man skal ikke gøre sig illusioner om, at et forbud er en akut og sikker løsning på rockerkriminalitet og bandekrige. Et forbud mod Hells Angels er en kilden sag, fordi der findes andre organiseringer, f.eks. indvandrerbander, som ikke bare lader sig opløse. Men et forbud pr. dom mod Hells Angels har en stærk signalværdi over for både kriminelle og befolkningen, nemlig at vi ikke vil acceptere mafia-lignende tilstande, opdeling af Danmark i kriminelle territorier eller nogen form for organiserede forbrydelser. Et forbud er en tilkendegivelse af, at der intet romantisk eller tiltrækkende er ved rygmærkeklædte mænd på motorcykler. Rockerkulturen handler ikke om fart og olieduft. Den handler om narko-markeder, grov udnyttelse af prostituerede, vold og røverier.