Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

For meget på spil til politisk spilfægteri

»Vi står lige nu en i situation, hvor kagen til fordeling mellem vores børn og børnebørn risikerer at blive markant mindre.«

Modelfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: A.Singkham

I denne uge udskød regeringen forhandlingerne om den såkaldte 2025-plan, der skal bringe dansk økonomi tilbage på vækstsporet og i balance. Den politiske vilje til at blive siddende ved bordet manglede, og i stedet er den kortsigtede opgave nu at få en finanslov for 2017 strikket sammen. Det må måske være sådan i et klima af ultimative krav, men snarest derefter må den langsigtede opgave tilbage i fokus.

I ti år efter finanskrisen har dansk økonomi kørt i slæbesporet. Vi sakker bagud i forhold til andre lande. Det er ikke en akademisk øvelse i talgymnastik; det får betydning for vores velfærd. Hvis vi ikke gør noget ved det, får vi færre penge at leve for og færre penge at dele ud af til dem, som ikke kan forsørge sig selv. For første gang i moderne tid kan vi komme til at aflevere et samfund til næste generation, der er fattigere end nu.

Forudsætningerne kan endda hurtigt forandre sig til det værre. Dansk Industri fremlægger i Berlingske Business en prognose, som må få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver med forstand på økonomi. Redningskransen gennem de seneste ti år har været en samhandel med udlandet, som har været til vores fordel og fundamentet for den smule fremgang, der trods alt har været. Eksporten har holdt hånden under os i en tid, hvor de fleste danskere har sparet mere op og brugt mindre af frygt for egen økonomi på bagkant af den store krise. Den mekanisme har trukket samfundsregnskabet ned i årevis, mens eksporten har været en velkommen vitaminindsprøjtning.

Men eksporten er på vej ned i et gear, der vil trække dansk vækst yderligere ned. Danmark er så lille en økonomi og gennem generationer baseret på handel og købmandskab i en bred vifte af lande, at vi ikke kan isolere os fra omverdenen. Markederne for vores produkter og serviceydelser ser ud til at gå en lang periode i møde, hvor vi ikke får det ekstra skub, vi som en lille og åben økonomi har brug for.

Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, efterlyser vilje til at tage fat om udfordringen i tide. Når markederne ikke giver os medvind, må vi selv skabe den: Konkurrencekraften skal forbedres gennem innovation, højere produktivitet og ved at fortsætte reformarbejdet for at øge udbuddet af arbejdskraft. Hvis markedet ikke vokser, må vi vinde markedsandele. Der påhviler erhvervslivet en opgave med at udfordre sig selv. Hele tiden blive bedre, klogere, skarpere end konkurrenterne.

Der påhviler vores politikere en opgave med at skabe rammerne. Vi står lige nu en i situation, hvor kagen til fordeling mellem vores børn og børnebørn risikerer at blive markant mindre, fordi vi tøver med at tage de ubekvemme beslutninger.

Den erkendelse og det perspektiv er drivkraften bag regeringens udspil til forhandlingerne om Danmarks udvikling det kommende tiår: Detaljerne kan man være mere eller mindre enig i, og det må politikerne jo så forhandle om, men det er rosværdigt, at Lars Løkke Rasmussen og hans smalle regering tør tage diskussionen. Desværre har særinteresser og frygt for egne vælgere indtil nu forhindret konstruktive samtaler.

Det bør være et mål, at disse store linjer bliver så bredt erkendt og forankret, at de rækker ud over et kortsigtet, taktisk præget forhandlingsforløb og også de kommende to-tre valg. Der er behov for, at politikerne sætter sig til bordet, og der er behov for, at alle ansvarlige partier tager noget med til bordet.