Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Før øjnene bliver helt firkantede

Ingen lærer »frivilligt«. Lige præcis læring er en undtagelse fra reglen om selvbestemmelse.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Jeg har været i chok over tilstanden i gymnasieskolen,« skrev cand.mag. Christian Foldager i lørdagens kronik. Den unge gymnasielærer har set et stadigt mere forfærdende forfald i klienternes færdigheder. Simpel brøkregning er blevet en uløselig opgave for de fleste elever. Unge danskere kan groft sagt hverken læse, skrive eller regne.

Christian Foldagers egen forklaring handler om den voksende brug af computere og mobiltelefoner i timerne. Eleverne sidder konstant og stirrer på en skærm. Selv noter tages i dag på et tastatur. Når skærmen da ikke bruges til chat med elever i de andre klasser, pjat med tidskrævende spil og pjankede filmklip – kort sagt underholdning af den kulørte slags.

Gymnasielæreren selv tog konsekvensen og bad de unge mennesker lægge computerne væk. Eleverne reagerede forventeligt med forargelse og vrede. Verden stod ikke længere. Altså, lige indtil de opdagede, at de rent faktisk lærte noget. Og lige præcis spørgsmålet om effektiv indlæring – eller om »læring«, som det vist hedder i dag – er indlysende nok helt afgørende. Det handler ikke kun om pli og respekt for andre i lokalet. Skolen skal lære os noget vigtigt. Mens vi stadig kan lære noget.

Problemet bygger i sidste ende på mottoet over alle i moderne pædagogik: Eleverne må for enhver pris tage »ansvar for egen læring«, siger man. De ved selv, hvad der er bedst for dem. Intet kunne bare være mere forkert. Personlig integritet og selvrespekt skal rigtignok prioriteres meget højt. Børns egne følelser og blik for andres menneskers ditto må og skal spille en stor rolle i moderne opdragelse. Hvis vi alle lyttede mere til vores egne instinkter og ikke lavede os selv om, kunne mange ulykker i verden muligvis undgås. Men ingen lærer »frivilligt«. Lige præcis læring er en undtagelse fra reglen om selvbestemmelse. Enhver voksen kender de situationer, hvor vi skal sætte os ind i et nyt stof. Vi kender udfordringen og genkender den som et stykke arbejde, der bare skal gøres. Børn og unge har ikke opdaget kvaliteten af det færdige resultat endnu og kan derfor kun vanskeligt se meningen med det.

Hvor blev litteraturen af?

Så der findes kun én vej ud af det frygtindgydende fald i færdigheder hos danske unge. Nemlig at eleverne flytter deres blik fra skærmene og op på den virkelige verden. At de måske endda får gang i læsningen af bogstaver på papir. Og selv om institutionerne kan gøre meget med regler og aftaler på området, så kan de ikke gøre det hele. For som altid: Den gode barndom begynder på hjemmefronten. Hvor vigtige diverse råd og nævn og forvaltninger end kan være, så erstatter de ikke forældre, der er deres ansvar bevidst.

Den slags indblanding i teenageres liv kan som bekendt udløse konflikter af kosmiske dimensioner. Forældrene kan også selv stille med dårlige erfaringer fra deres skoletid. Og de små kan opleve timerne som tvang. Føle sig skoletrætte. Vi vil så nødig gøre livet endnu mere surt for arvingerne i de situationer og ser derfor gennem fingre med deres forbrug af flimrende underholdning. En gymnasielærers erfaring gør os alle lidt klogere: Når de unge opdager, hvordan solide færdigheder føles – så vil det hele gå meget nemmere. Send din datter eller søn af sted og forvent en smule mere disciplin fra skolens side fremover. Men grib også mildt og kærligt i egen barm og viderebring selv velsignelsen ved ægte samvær og et minut eller to uden skærmflimmer.