Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Flere kvinder tak

I stedet for bureaukratiske ordninger, der nemt ender som endnu et papir i et ringbind, bør politikerne både have et dobbelt fokus. Dels at der findes forhindringer ude på nogle arbejdspladser for, at kvinder får en fair chance. Dels koncentrere kræfterne om at styrke ligestillingen gennem bedre rammer for arbejdslivet.

Læs mere
Fold sammen

Med sit forslag om at afskaffe de lovbestemte måltal for antallet af kvinder i ledelsen af danske virksomheder, har Liberal Alliance påny sat strøm til debatten om ligestilling. Og det er tiltrængt, for den har det med ind imellem ikke at følge med tiden.

Måltallene blev vedtaget under den tidligere regering, mens Manu Sareen – tidligere Radikal nu Alternativet – var ligestillingsminister. Loven pålægger alle statslige institutioner og børsnoterede virksomheder af en vis størrelse at opstille konkrete måltal for antallet af kvinder i bestyrelser og andre ledelsesorganer. Dertil pålægges virksomheder med mere end 50 ansatte at udarbejde en handleplan for, hvordan målene skal nås, så der kommer flere af »det underrepræsenterede køn« i ledelsen.

I modsætning til de lande, som har indført kvoter for kvinder i bestyrelser med trusler om tvangsopløsning, er der ikke sanktioner forbundet med de danske måltal. Den daværende SR-regering havde oprindelig kvoter som mål, men det blev heldigvis opgivet. Den nuværende ordning sætter således fokus på spørgsmålet om kvindelige ledere, men sagen er, at der findes bedre måder at fremme dette fokus end gennem måltal.

Liberal Alliance og andre, der støtter en ophævelse af måltallene, har fået skudt i skoene, at de reelt ikke ønsker at forøge antallet at kvinder i toppen af erhvervslivet, at de vil rulle tiden tilbage og sikre mændenes privilegier og indflydelsesrige netværk. Men det er ikke det, debatten handler om. Den handler ikke om målet, for det er langt de fleste enige om, men om midlerne til at få flere kvinder på topposter. Adskillige undersøgelser viser, at kvinder i bestyrelser styrker indtjeningen, og at mangfoldighed i ledelsen af en virksomhed er en klar fordel for bundlinjen og trivslen. Flere kvinder bør alene af den grund finde vej til toppen af de danske virksomheder. Og de barrierer, der findes på den enkelte arbejdsplads mod, at kvinderne kan rykke frem i rækkerne, bør enhver virksomhed, som bekymrer sig om de ansattes trivsel og virksomhedens overskud, arbejde på at fjerne.

Andelen af kvinder på topposter stiger og vil fortsætte med at gøre det. Men det går langsomt. Derfor er der behov for fortsat opmærksomhed på emnet. Der findes brancher, miljøer og mennesker, der bevidst eller ubevidst forhindrer den udvikling af kvindelige talenter, som Danmark har brug for. Men der findes midler som virker bedre og mindre formynderisk end de rigide måltal, som er og bliver en indblanding i virksomhedernes frihed til at drive deres forretning bedst muligt.

I stedet for bureaukratiske ordninger, der nemt ender som endnu et papir i et ringbind, bør politikerne både have et dobbelt fokus. Dels at der findes forhindringer ude på nogle arbejdspladser for, at kvinder får en fair chance. Dels koncentrere kræfterne om at styrke ligestillingen gennem bedre rammer for arbejdslivet. Den offentlige service bør indrettes med flere valgmuligheder, så den er mere fleksibel og venlig over for familierne. Det gælder blandt andet åbningstiderne i daginstitutioner og lavere skat på indkomster, så familierne selv kan prioritere. Ligestilling skal komme nedefra, og gør det heldigvis med nye generationer af kvinder i erhvervslivet. Og så skal rammerne og mulighederne for at begge køn kan udfolde sig i deres job, som de helst selv vil, gøres bedre.