Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Fjollede §20-spørgsmål er med til at fremme politikerleden

Venstres Erling Bonnesen overtager med 22 fjollede spørgsmål til miljøministeren, den tidligere oppositions dårlige vaner. Venstre skal koncentrere sig om at opbygge et borgerligt alternativ til Socialdemokratiet til næste valg.

Det er nedslående, at den nyslåede borgerlige opposition indleder oppositionsrollen med at efterligne den gamle oppositions dårlige vaner. Det er det, Erling Bonnesen gør med sin kavalkade af spørgsmål til den nye miljøminister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Erling Bonnesen, der er Venstres miljøordfører, stillede før sommerferien 22 spørgsmål til den nye socialdemokratiske miljøminister Lea Wermelin. §20-spørgsmålene, som de hedder, er som udgangspunkt en fornuftig institution. Spørgsmålsinstitutionen bliver imidlertid ofte misbrugt. Der spørges om faktuelle forhold, som spørgeren udmærket kender svaret på, men som kan bruges til at drille ministeren. Der spørges til holdninger, ikke fordi spørgeren er interesseret i svaret, men fordi svaret kan afsløre en holdningsændring i forhold til tidligere, eller fordi et klart svar kan indskrænke ministerens manøvrerum i kommende politiske forhandlinger.

Der stilles i hver folketingssamling tusindvis af spørgsmål, som spilder ressourcer i centraladministrationen, men som ikke tjener noget fornuftigt politisk formål. Spørgsmålene har overvejende karakter af politisk drilleri. Det er især oppositionens politikere, der benytter sig af muligheden for at stille spørgsmål, herunder især de mere populistiske fløjpartier. Enhedslisten plejer at ligge i spidsen, ikke mindst hvis man måler på antallet af spørgsmål pr. folketingsmedlem.

Spørgsmålsinstitutionen er primært noget, man går op i på de indre linjer på Christiansborg. Almindelige mennesker er ikke så optaget af det, men opfatter det som noget Christiansborg-fnidder. Det bekræfter alle fordomme om politik som et taktisk spil uden megen relevans for den virkelige verdens problemer.

Der stilles da også seriøse spørgsmål med seriøse, interessante og indholdsrige svar. Liberal Alliance benyttede sig af spørgsmål til finansministeren for at få Finansministeriet til at regne på effekterne af partiets økonomiske planer. Men det er undtagelsen, der bekræfter reglen.

Det er nedslående, at den nyslåede borgerlige opposition indleder oppositionsrollen med at efterligne den gamle oppositions dårlige vaner. Det er det, Erling Bonnesen gør med sin kavalkade af spørgsmål til den nye miljøminister. Selv siger han: »Hvis man på et tidspunkt bliver indkaldt til høringer eller forhandlinger, er det jo godt at være så godt forberedt som muligt«. Det er godt at være forberedt, men ingen af de 22 spørgsmål vil gøre Bonnesen bedre forberedt til forhandlinger eller høringer. Det er et tomt påskud for at stille 22 drillespørgsmål.

Linjen i spørgsmålene, hvis der er en linje, er at forsøge at påvise nuancer i den nye regerings holdninger i forhold til tidligere socialdemokratiske udmeldinger. Formålet er alene at drille og måske rejse en løftebrudsdiskussion. Politisk er det svært at se formålet, fordi de nuanceringer i regeringens holdninger, der måtte være, går i den rigtige retning set med Venstre-øjne. Så i stedet for at råbe løftebrud skulle man glæde sig over, at Socialdemokratiet i regering er mere fornuftigt end Socialdemokratiet i opposition og eventuelt drille med det.

Den borgerlige opposition skal koncentrere sig om at genskabe et borgerligt projekt, der kan udgøre et attraktivt alternativ til regeringen ved næste valg, i stedet for at spilde tiden på spilfægteri. Politisk spilfægteri vil ikke bringe mange vælgere tilbage over midten. Hvis Venstre vil opfattes som et seriøst oppositionsparti, må partiledelsen sætte en stopper for Bonnesens tossestreger, ellers får politikerleden endnu et løft.

OLE P. KRISTENSEN