Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Fejl på fejl i den kommunale service

»Det gode spørgsmål er naturligvis, hvad der kan gøres for at forbedre kvaliteten af myndighedernes arbejde.« Modelfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Ankestyrelsen, der behandler klager fra borgerne over kommunernes afgørelser i sociale sager, skal have bedre muligheder for at gribe ind over for kommuner, som begår mange fejl i deres afgørelser. Det mener i hvert fald Det Radikale Venstre, der er klar med en stribe forslag, som tilsammen skal reducere antallet af forkerte kommunale afgørelser om hjælp til handicappede, borgernes forsørgelsesgrundlag og andre alvorlige sager.

Baggrunden er et stigende antal konstaterede fejl i de kommunale afgørelser, hvor op mod fire ud af ti sager, der havner i Ankestyrelsen, ikke er behandlet korrekt. Flere andre partier anerkender, at kvaliteten af de kommunale afgørelser er problematisk. Nogen anden konklusion turde vel heller ikke være mulig. Socialminister Mai Mercado (K) har på baggrund af de samme tal tidligere i år bebudet, at hun hvert år vil hænge kommunerne op på en »tørresnor«, så kommuner med særlig dårlig sagsbehandling kan blive udstillet for borgerne. De Radikale vil gå mere konkret til værks og blandt andet give Ankestyrelsen til opgave at tage fat i kommuner med særlig mange forkerte afgørelser.

Historien om de mange fejl kommer oven i andre, mindst lige så alvorlige oplysninger om dårlig sagsbehandling. Tænk blot på Københavns Kommunes fejlrate i behandlingen af sager om anbragte børn, hvor kommunens egen borgerrådgiver tidligere i år konstaterede fejl i samtlige 77 undersøgte sager. En fejlprocent på 100 er svær at bortforklare som udslag af tilfældigheder.

Det hører med til historien om de høje fejlrater i det offentlige, at der hver dag træffes tusinder af afgørelser om borgernes ve og vel, hvoraf kun en meget lille del fører til en klage. Der træffes afgørelser, som er forkerte, men hvor borgeren ikke magter at klage, og der træffes givetvis afgørelser, hvor borgeren får ydelser, som han eller hun ikke burde have fået. Hvis man ser på antallet af mennesker i den arbejdsduelige alder på offentlig forsørgelse, kan man blot konstatere, at trods den teknologiske og medicinske udvikling, som burde medføre færre syge og nedslidte mennesker, er antallet af personer, der forsørges af andre, steget med omkring 50 procent sammenlignet med 1980erne.

Det gode spørgsmål er naturligvis, hvad der kan gøres for at forbedre kvaliteten af myndighedernes arbejde. Fejl er fejl, uanset om fejlen er til skade eller til gavn for borgerne.

Hvert årti har set en nyorganisering og reform af den offentlige sektor. I nullerne forsøgte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at gennemføre en »kvalitetsreform«, der altså ikke har ført til ret meget. Man skal næppe heller forvente, at Ankestyrelsen – som forresten selv i gennemsnit er mange måneder om at træffe afgørelser – vil gøre nogen større forskel i kommunernes arbejde. Hvis vælgerne virkelig ønsker en bedre offentlig service, må de vælge politikere, som tør reducere overfloden af detaljerede sociale love til nogle få, som borgere, sagsbehandlere og offentlige chefer er i stand til at forstå og overskue.