Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Fattighjælp i Arktis

»Nu bør der gøres et seriøst forsøg på at involvere den grønlandske befolkning i ansvaret for eget land.«

Læs mere
Fold sammen

Den grønlandske kystlinje er som strækningen fra Danmark til Italien og tilbage igen. Mellem kystlinjerne befinder sig is og klipper, men ikke ret mange havne og lufthavne. Klimaet er, bortset fra et par sommermåneder, et sted mellem elendigt og livsfarligt.

Mandag offentliggjorde regeringen med mere end et års forsinkelse en analyse med forslag til, hvordan Danmark kan forbedre overvågning, suverænitetshævdelse, redningsberedskab og havmiljøberedskab af dette område. I seneste forsvarsforlig var afsat en årlig ramme på 120 millioner kroner til opgaverne. Det siger selv, at med det beløb skaber man ikke fuldt overblik over, hvad der foregår i og omkring Grønland. Og man skaber slet ikke miljø- og redningskapaciteter, der kommer i nærheden af, hvad man forventer i Danmark.

En tredjedel af pengene er det endda lykkedes forsvaret at omdirigere til Søværnet, som får 38 millioner kroner om året til en tredje fregatbesætning. Lige siden de tre fregatter blev bygget, har det været en konstant kilde til dårlige vittigheder, at politikerne kun bevilgede penge til to besætninger. Det rettes der op på nu. Pengene tages fra det arktiske budget med den begrundelse, at en fregat eller et støtteskib så kan deltage i opgaverne omkring Grønland i et par sommermåneder. Skibene er ikke isforstærket og skal altså holde sig til de varmere vande, når vinteren nærmer sig. Med dette bogholdertrick har Søværnet fået en tiltrængt forstærkning, men pengene burde ikke tages fra det arktiske budget. Tilbage til Arktis er godt 80 millioner kroner, og for det beløb får man hverken en større militær eller civil oprustning i Grønland. De fleste af pengene går til især satellitovervågning samt til øget bemanding i blandt andet Arktisk Kommando.

Til gengæld rummer den arktiske analyse en række gode ideer til, hvordan man kan få mere overvågning og beredskab for de kapaciteter, man allerede har. Som noget nyt foreslår rapporten, at man opbygger en frivillig organisation efter model fra det danske Hjemmeværn. Den kaldes »Grønlands Frivillige Styrke« og forudses at kunne drives for 10-20 millioner kroner om året, inklusive løn til en fastansat ledelse. Nogen stor organisation bliver der derfor næppe tale om. Men i et så omfattende et område som det grønlandske er der brug for, at de, der bevæger sig omkring Grønland, også bidrager til at løfte samfundets opgaver. Desuden er det på høje tid, at Grønlands befolkning påtager sig et større ansvar for at medvirke til Grønlands beredskab, miljø og forsvar. Dansk forsvar har tidligere forsøgt at øge rekrutteringen af unge grønlændere, men uden større held. Nu bør der gøres et seriøst forsøg på at involvere den grønlandske befolkning i ansvaret for eget land.

Med den fattige hjælp til Arktis er det Danmarks held, at relationerne til andre arktiske nationer, især Rusland, er præget af respekt for internationale aftaler. Der er ingen militær trussel i horisonten. Som landet ligger, er det vigtigste at satse på bedre overvågning og på at udbygge samarbejdet med naboer som Canada, Island og Norge. Og det sker nu.