Farvel til vacciner må ikke udsætte genåbningen
Med et nej til AstraZeneca bør følge en større genåbning af samfundet. Ikke en mindre. Ønsker nogle frivilligt at tage vaccinen, bør man stadig kunne få lov at vise samfundssind på denne måde.

Med et nej til AstraZeneca bør følge en større genåbning af samfundet. Ikke en mindre. Ønsker nogle frivilligt at tage vaccinen, bør man stadig kunne få lov at vise samfundssind på denne måde.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Sundhedsstyrelsen med Søren Brostrøm i spidsen meddelte onsdag, at danskerne ikke længere skal vaccineres med den omdiskuterede AstraZeneca vaccine. Det er en vidtgående beslutning. Danmark er det eneste land i verden, der dømmer en af de eftertragtede vacciner ude. Forsigtighed frem for alt er og bliver det politiske kompas.