Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Farum-gælden er deres egen

»Vi hjælper hinanden - sådan som vi hjælper alle vanskeligt stillede kommuner.« Sådan lyder indenrigs- og sundhedsmini­ster Bertel Haarders begrundelse for den seneste gave, som landets øvrige skatteborgere nu skal betale til borgerne i Furesø Kommune, der består af de sammenlagte kommuner Farum og Værløse. Begrundelsen antyder, at kommunen er blevet ramt af en naturkatastrofe eller en erhvervsmæssig nedsmeltning, som kræver hele landets hjælp.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Men det er der som bekendt ikke tale om. Furesø Kommune ligger i det område af Danmark, hvor indkomsterne er størst, og selv om vinteren har været hård ved snerydningsbudgettet, er Furesø næppe mere belastet af naturen end andre. Derimod har den ene halvdel af kommunen, de knap 20.000 borgere i den tidligere Farum Kommune, ladet deres tidligere borgmester bruge gigantiske beløb på sportsanlæg, boldklub og solferier til pensionisterne. Borgerne nød i årevis godt af nye servicetilbud og faldende skatteprocent, indtil korthuset ramlede. Man kan derfor med meget god grund spørge, hvorfor skatteborgere i fattige kommuner på Lolland eller i Nordjylland nu igen skal betale for overforbruget i Farum. Den første regning fra Farum blev betalt af det øvrige Danmark, da Farum i 2005 blev besluttet sammenlagt med Værløse, og nu har regeringen altså besluttet, at millionerne igen skal strømme til den nordsjællandske kommune. Det rigtige havde været at lade Farums borgere fortsætte som selvstændig kommune, så de selv kunne have prioriteret deres serviceniveau i forhold til betalingen for deres helt egen gæld. Men da sammenlægningen med Værløse altså blev en realitet fra 2007, må den næstbedste løsning være at lade borgerne i den samlede kommune selv afgøre, hvordan de vil fordele den tilbageværende økonomiske byrde mellem sig.

Farum-skandalen har trukket mange ulykker i sit kølvand. En af dem er, at kommunerne generelt synes grebet af frygt for at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på. De gode ideer, som også blev fundet og afprøvet i Farum, blandt andet til bedre integration og til hurtig aktivering af ledige, er ikke slået igennem i andre kommuner i det omfang, som de måske kunne have gjort, hvis ikke Farums skandaler havde skygget for dem. Med den nye økonomiske pakke til Furesø truer en tredje ulykke. Hvis Folketingets finansudvalg siger ja til den nye gave til Farum, spreder man den opfattelse, at det er gratis at opføre sig uansvarligt, når blot gælden, der følger med uansvarligheden, er tilstrækkelig stor. Kommunal økonomisk uansvarlighed er den måske væsentligste årsag til velværdssamfundets krise, som gaveboden til den tidligere Farum Kommune ikke gør det nemmere at rette op på. Man kan hævde, at Farum-skandalen kun lod sig gøre, fordi det statslige tilsyn og kommunens embedsmænd svigtede, og at hele samfundet derfor har et medansvar. Det er et af de spørgsmål, som Farum-kommissionen - hvis den nogensinde bliver færdig - formentlig skal svare på. Men det primære ansvar må ligge hos Farum-vælgerne, som dengang vendte det døve øre til de kritiske røster i byrådet, og som stemte massivt til fordel for Brixtofte og luftkastellerne, mens de hyggede sig med trækprocenten.