Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Farlige ord

Racismeparagraffen skal bruges med varsomhed. Forbud og straf er ikke vejen frem. Og da slet ikke i den politiske debat.

Det kan umiddelbart forekomme logisk nok, at Dansk Folkepartis åbenmundede MFer Jesper Langballe har fået ophævet sin parlamentariske immunitet, så han kan blive tiltalt efter straffelovens paragraf 266 b – populært kaldet racismeparagraffen.

I et debatindlæg havde Jesper Langballe skrevet, at »muslimske fædre slår deres døtre ihjel« og i øvrigt »vender det blinde øje til onklernes voldtægt«. Det lignede en klokkeklar overtrædelse af en paragraf, der kriminaliserer den, der »offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.«

Alligevel er der grund til at råbe vagt i gevær. Ophævelsen af Jesper Langballes parlamentariske immunitet sker efter henvendelse fra rigsadvokaten, og den ligner en skærpelse af tidligere praksis. Det er kun nogle år siden, at statsadvokaten for København og Bornholm meget fornuftigt gjorde det klart, at der foreligger »en særlig vidtgående ytringsfrihed for politikere om kontroversielle samfundsanliggender«. Med rigsadvokatens henvendelse tegner der sig et helt andet billede. Desuden er timingen rigtig dårlig.

At den folkevalgte politiker Jesper Langballe nu kan stilles for retten, falder sammen med en stigende tendens til, at debattører forsøger at kriminalisere andres ytringer. EUs observationscenter for racisme og fremmedhad har konkret opfordret til at bruge racismeparagraffer som skyts, og helt aktuelt har Landsforeningen Krim anmeldt Københavns Politis drabschef, Ove Dahl, for racisme. Dermed følger Krim i hælene på de Radikales næstformand, Zenia Stampe, der for nylig bad statsadvokaten om at tage stilling til, om der kunne rejses tiltale mod Ove Dahl. Hans brøde: At han – efter et i særklasse afstumpet drab, begået af en rumæner – sagde, at »rumænerne er skrupelløse«, og at »de slår ihjel for et par hundrede kroner.« At det næppe var alle rumænere, Ove Dahl talte om, syntes ikke at have anfægtet Zenia Stampe. Eller Krim. Racismeparagraffen kan bruges til politisk profilering. Det bliver den så.

Billedet bliver ikke mindre betryggende, når man ser på andre af tidens udemokratiske tendenser: Lovgivere i EU kriminaliserer Holocaust- og folkedrabsbenægtere, der intet har forstået af historien, men som dog må have lov til at have en mening om den. Muslimske lande vil kriminalisere religionskritik globalt. Den er helt gal. Forbud og straf er ikke nogen farbar vej i et demokratisk samfund.

Helt at afskaffe racismeparagraffen ville sende et uheldigt signal om, at racistiske og andre frastødende udtalelser er blevet stuerene. Men paragraffen må ikke bruges som politisk instrument til at få modstandere til at holde mund. I så fald bliver den et problem – ikke et fornuftigt redskab.