Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Falsk varebetegnelse

»Dertil kommer, at det kun er nødvendigt at foretage stramningen, fordi vi i Danmark modsat andre lande er så hurtige til at sagsbehandle asylsagerne, at flygtninge allerede inden der er gået et år kan få permanent opholdstilladelse med ret til at få familien til Danmark.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det Danmark, du kender. Stramme asylregler, og flere krav til indvandrere. Hvis man ikke vidste andet, kunne det lyde som en lidt bedaget kampagne fra Dansk Folkeparti. Men det er det ikke. Kampagnerne – både den, der blev indledt omkring nytår og hyldede gamle Danmark, og den nye udlændingekampagne – er prydet af statsminister Helle Thorning-Schmidts billede og skal bane vejen for hendes genvalg. Socialdemokraterne satser stort på at vinde de flygtende kernevælgere tilbage fra Venstre og Dansk Folkeparti med en nationalt orienteret dagsorden, som på Thulesen Dahls egen hjemmebane rammer de midtervælgere, som alle de tre store partier kæmper om.

Læs også: Svensk venstrefløjsparti kalder S-kampagne racistisk

Problemet er, at Socialdemokraterne gerne vil vise, at de er stramme på udlændingeområdet. Men underkaster man regeringens politik et realitetstjek, består kampagnen mest af signaler og falsk reklame. Asylstramningen, som Helle Thorning-Schmidt spillede ud med lige efter sommerferien, betyder, at asylansøgere kun kan få tildelt en tidsbegrænset opholdstilladelse i et år og ingen ret til familiesammenføring i den periode. Men det viste sig hurtigt, at stramningen ikke får stor reel betydning. Den gælder nemlig ikke for de individuelt forfulgte, som udgør to tredjedele af de syrere, der kommer til Danmark. Og mange i den anden gruppe, som flygter fra de generelle vilkår i Irak og Syrien, flygter i forvejen med deres familie, så for dem er familiesammenføring ikke aktuel. Dertil kommer, at det kun er nødvendigt at foretage stramningen, fordi vi i Danmark modsat andre lande er så hurtige til at sagsbehandle asylsagerne, at flygtninge allerede inden der er gået et år kan få permanent opholdstilladelse med ret til at få familien til Danmark.

Den anden del af Thorning-Schmidts slogan, Flere krav til indvandrere, henfører til den integrationspakke, som regeringen præsenterede i sidste uge. Gennem incitamenter til kommunerne og andre tiltag vil regeringen over de næste to år skaffe 30.000 flere flygtninge og indvandrere i job. De skal blandt andet sendes i virksomhedspraktik eller nyttejob kort tid efter, at de er ankommet til Danmark. Det lyder jo umiddelbart godt, men strider mod intentionen i asylstramningen, som jo netop var, at asylansøgerne skulle kunne sendes hjem igen efter et år og derfor ikke havde krav på familiesammenføring. Nu vil regeringen have dem i arbejde med det samme. Det hænger dårligt sammen.

Læs også: Med ny kampagne vil Thorning udfordre DF

Dertil kommer, at planen blot er den næste i en meget lang række af integrationspakker, som ikke har hjulpet, og at det personlige incitament til at tage et arbejde – den lavere starthjælp, som regeringen har afskaffet – helt mangler. Man får det indtryk, at initiativerne udelukkende er taget for at skaffe statsministeren nogle nødvendige punchlines i valgkampen uden synderligt indhold. Det kan godt være, at Helle Thorning-Schmidt ikke vil beskyldes for at være slapper og for første gang går til valg på udlændingepolitikken. Men hvis det skal tages alvorligt, må stramningerne være reelle. Og det har vist sig at være overordentligt svært, så længe de Radikale er med i regeringen, og SF og Enhedslisten udgør det parlamentariske grundlag. Signaler kan man altid sende, men det nærmer sig falsk varebetegnelse.