Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Europa-Parlamentet på businessclass

»Det kan ikke nytte, at Europa-Parlamentet lever sit eget liv på businessclass, og at parlamentarikerne fjerner sig så meget fra almindelige borgeres hverdag, at de bliver en del af en fjern europæisk overklasse.«

Foto: FREDERICK FLORIN

Når EU-politikere ser med bestyrtelse på den stigende skepsis over for Unionen, må man desværre sige, at medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke selv gør meget for at komme den til livs. Lønniveauet for de 751 parlamentarikere er ikke alene meget højt sammenlignet med andre folkevalgtes. Det er også uigennemskueligt, hvad medlemmerne modtager af andre indtægter, og for en stor del af udgifterne er der slet ikke noget krav om at dokumentere, hvad pengene bliver brugt på.

EU-modstanderen Rina Ronja Kari, der sammenlagt koster EU op imod fem millioner kroner om året, skal have ros for at lægge sine bilag, diæter og lønsedler frem for offentligheden som dokumentation for, hvad hun samlet modtager fra Europa-Parlamentet. Berlingske har gennemgået europaparlamentarikerens bilag – lønsedler, ansættelseskontrakter og meget andet – der tilsammen blotlægger et system, som desværre er som skabt til mistænkeliggørelse og beskyldninger om fråds, svindel og personlig bjergsomhed.

Europa- Parlamentets pressechef forsvarer det manglende krav om kontrol med de udbetalte diæter, »blyantspenge« og andet med, at det vil være meget dyrt i administration, hvis parlamentet skulle kontrollere samtlige udgifter og forlange bilag for hver eneste udgift. Men det argument holder ikke. Og slet ikke, når man har med folkevalgte politikere at gøre, som skal kunne stå til regnskab for deres personlige forbrug af offentlige penge i mindste detalje og på alle tider af døgnet. Hvis de ikke kan det, eller hvis et uigennemtænkt system forhindrer dem i det, så er det med til at undergrave europaparlamentarikernes anseelse, skabe politikerlede og endnu større EU-skepsis. Europa-Parlamentet er skabt for at sikre folkelig forankring, og det har fået forøget sin magt som modvægt til et større og mere overstatsligt EU. Derfor kan det ikke nytte, at parlamentet lever sit eget liv på businessclass, og at parlamentarikerne fjerner sig så meget fra almindelige borgeres hverdag, at de bliver en del af en fjern europæisk overklasse.

Der er god grund til at bede parlamentet rydde op i lønsystemet, og mens man er i gang, kunne man passende bede EUs stats- og regeringschefer gøre op med det traktatsikrede flyttecirkus der betyder, at Europa-Parlamentet skal holde sine møder både i Bruxelles og Strasbourg med store omkostninger, latterliggørelse og spild af tid til følge.

Inden forargelse og EU-bashing får lov at tage overhånd, er det værd at understrege, at en stor del af udgifterne giver god mening. Næsten fem millioner for en europaparlamentariker er mange penge, men udover rejser, udgifter til dobbelt husførelse, hotel og en lejlighed i Bruxelles, dækker beløbene over løn til ansatte, som er helt nødvendige for, at en parlamentariker kan sætte sig ind i de mange, komplicerede EU-sager, samt til kampagner og kontorhold i hjemlandet, som bidrager til at understøtte den nationale EU-debat og holde kontakter til hjemlandet.

Europa-Parlamentet er ikke længere noget Mickey Mouse-parlament, og skal parlamentarikerne have mulighed for at matche de mange lobbyorganisationer, som er rigt repræsenteret i Bruxelles, gøres det ikke uden kvalificerede medhjælpere. Men proportionerne skal være i orden, og alle skal selvfølgelig have adgang til at kontrollere, hvad midlerne bruges på.