Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Europa må redde sin kultur og sit demokrati

Foto: KACPER PEMPEL. Polens præsident, Andrzej Duda, ved en pressekonference efter, at EU-Kommissionen annoncerede sin beslutning om at starte en såkaldt artikel 7-procedure.
Læs mere
Fold sammen

Kort før jul besluttede EU-Kommissionen at indlede en såkaldt artikel 7-procedure mod Polen, der kan udløse sanktioner mod landet og i yderste konsekvens fratage Polen stemmeretten i EU.

Beslutningen om at tage det tunge våben i brug er desværre nødvendig og rigtig. Polen er ved at forandre sig fra et forbilledligt demokrati i retning mod et autokrati, hvor statsmagten er ved at fjerne domstolenes uafhængighed. Netop domstolenes uafhængighed er en grundpille i en retsstat og vedtagelsen af en række love, som lægger de polske domstole under politisk kontrol, blev den væsentligste årsag til EU-Kommissionens beslutning.

Den polske regering er tydeligvis ikke længere indstillet på at respektere de vilkår, kaldet Københavnskriterierne, som landet forpligtede sig til at overholde, da Polen og en række andre østeuropæiske lande blev optaget i EU i 2004. Københavnskriterierne forlanger blandt andet, at medlemslandene har institutioner, der sikrer demokratisk styre, sikrer menneskerettigheder, beskytter minoriteter og baserer sig på retsstatens principper.

Netop disse principper er en væsentlig forklaring på Europas succes, som får mennesker fra hele kloden til at søge en fremtid i sikkerhed og med muligheder for uddannelse og velfærd på et niveau, man ikke finder mange andre steder. Hvis Polen ikke længere føler sig forpligtet af dette grundlag, må landet på den ene eller den anden måde finde sig en fremtid uden for EU, måske i selskab med Putins Rusland. EU kan ikke overleve, hvis medlemslandene ikke længere skal forpligtes af de aftaler, de indgår.

Derfor er det helt ved siden af skiven, når Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, i en klumme på det netbaserede politiske medie, Altinget, anbefaler, at Danmark allierer sig med de såkaldte Visegrad-lande, som udover Polen tæller Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Espersen ser Visegrad-landene samt den nyvalgte regering i Østrig som forsvarere for det kristne Europa, hvorimod Tyskland, Sverige og Frankrig i Espersens øjne nærmest er det modsatte. Det er en afgørende dansk interesse, at EU forbliver en solid alliance af demokratiske lande, hvor spilleregler er noget, man efterlever.

Det, der i disse år for alvor truer sammenholdet i EU og er en væsentlig årsag til udviklingen i Visegrad-landene, er EUs stadig alt for porøse ydre grænser. Søren Espersen har ret i, at netop Visegrad-landene og ikke mindst Ungarn har vist stærk vilje til at forsvare deres grænser mod illegal indvandring, mens Tyskland og Sverige nøjedes med at vride hænder, da de ydre grænser brød ned i 2015.

Danmark støtter også Visegrad-landenes og EU-præsident Donald Tusks afvisning af den obligatoriske kvotefordeling af anerkendte flygtninge fra Italien og Grækenland. Forslaget er håbløst. Men nøglen til at holde sammen på Europa og til at undgå, at europæisk kultur i et eller andet omfang bryder sammen under trykket af migranter, skal findes ved de ydre grænser. Løsningen er ikke at nedbryde demokratiske institutioner og skyde huller i EUs fundament.