Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Et valg er den eneste vej ud af Brexit-blindgyden

En ny folkeafstemning havde været endnu bedre, men lad os håbe, at det kommende parlamentsvalg i Storbritannien kan bringe afklaring efter snart tre års uro om Brexit.

Boris Johnson kritiserede torsdag det britiske parlament for at have obstrueret vælgernes beslutning om Brexit. »Vi må have et valg nu. Vi kan ikke blive ved med disse uendelige udskydelser,« sagde den britiske premierminister. Foto: Ritzau / Scanpix / Reuters / Yara Nardi Fold sammen
Læs mere
Foto: YARA NARDI

I april 2017 mente den daværende britiske premierminister, at hun havde brug for et stærkere mandat for at få Brexit gennemført. Ifølge Theresa May var der så dyb uenighed om Brexit i det britiske parlament, at landet risikerede »ødelæggende usikkerhed og ustabilitet«, hvis der ikke blev udskrevet valg.

Theresa May fik sit valg i juni 2017, men hendes konservative parti mistede flertallet i det britiske underhus, og siden har britisk politik været som en tragisk komedie uden ende. May fik forhandlet en skilsmisseaftale med EU på plads, men hun opnåede aldrig flertal for den.

Resten af Europa har tre gange accepteret at udskyde Storbritanniens planlagte udmeldelse af EU. May blev bragt til fald af sine egne. Boris Johnson, der førte an i kampagnen mod hendes aftale med EU, vandt magten og opnåede i begyndelsen af oktober, hvad der lignede et gennembrud med en ny aftale med EU, som giver Nordirland en særbehandling i forhold til resten af Storbritannien.

Det lykkedes i sidste uge Boris Johnson at samle det første flertal for en skilsmisseaftale med EU, men et flertal i parlamentet tvang ham på samme tid til at bede EU om endnu en udskydelse af Brexit.

Johnson kunne have brugt den ekstra tid til at få sin aftale stemt igennem det nuværende parlament, men ligesom sin forgænger tror han på, at et nyvalg må til. Det kan han have ret i. Så snart skilsmisseaftalen er på plads, åbner nye forhandlinger om det fremtidige forhold til EU, og så vil enhver premierminister foretrække at have et stærkt flertal i ryggen.

»En ny folkeafstemning havde været at foretrække.«


Efter ugers dansen om sig selv endte oppositionens leder, Labours Jeremy Corbyn, også med at bakke op om valgudskrivelse, og derfor skal de britiske vælgere stemme igen 12. december.

Man kan frygte det værste for den kommende valgkamp. Johnson har gennem hele sin karriere rejst i populistiske og misvisende påstande om EU, og oppositionens frontfigur er alt for venstreorienteret for den gennemsnitlige brite. Noget let valg bliver det ikke for de britiske vælgere, der helst ser deres land blive i EU.

En ny folkeafstemning havde været at foretrække. Den britiske valglov giver en fordel til det største parti, fordi hver kreds sender en kandidat til parlamentet efter »The winner takes it all«-princippet. Det kan betyde, at de konservative får et flertal i det britiske underhus på deres Brexit-dagsorden, selv om et flertal af befolkningen måtte foretrække at blive i EU.

En ny folkeafstemning kunne parlamentet dog heller ikke enes om, og så er valgudskrivelse den eneste vej videre.

Det er tydeligt, at britiske politikere har ladet personlige ambitioner veje tungere end hensynet til nationens interesser, men uroen i Storbritannien handler også om det reelle indhold af Brexit. Splittelsen i det britiske parlament er en afspejling af, at briterne stadig er dybt uenige om, hvorvidt Brexit er det rigtige. De er også rygende uenige om, hvordan forholdet til EU skal se ud efter en udmeldelse.

Vi kan fra EU-side kun håbe på, at valget vil føre til en vis afklaring. Hvad enten den kommende britiske premierminister hedder Johnson, Corbyn eller noget tredje, har resten af Europa kun interesse i et tæt partnerskab med Storbritannien fremover. Det kan vi dog kun opnå, når briterne overvinder deres egen tvivl om splittelse om det forhold, som de ønsker at have til resten af Europa.

PIERRE COLLIGNON