Det er sjældent, man i medierne kan finde entydigt positive historier fra Kommunaldanmark, men i går kunne Berlingske Tidende levere en af slagsen. Midt i det politiske slagsmål om spareplaner, nedskæringer eller effektiviseringer i det offentlige fremlagde denne avis en opgørelse over en slags frit lejde-aktion for kommunerne. Den viser, at kommuner, der har konkrete bud på regeltyranni, som det kan betale sig at gøre op med, kan opnå milliardbesparelser, skrotning af overflødigt bureaukrati og en bedre hverdag for både de offentligt ansatte og de borgere, de er sat i verden for at servicere.

Begrebet »regeltyranni« er langtfra nyt. Det har været diskuteret i årevis. Under flere regeringer. Men mens diskussionen har bølget, og handlingsplaner har været bebudet, er der blot kommet flere regler, forordninger og bureaukratiske kontrolforanstaltninger til. Sigtet med dem har været sympatisk nok – nemlig at sikre, at borgernes skattepenge nu også bliver brugt efter hensigten. Et vist niveau af kontrol vil derfor være nødvendigt i ethvert system, offentligt eller privat, hvis man skal undgå spild, misbrug og uhensigtsmæssig omgang med fælles midler.

Men der er imidlertid en grænse. Og den er for længst overskredet i mange tilfælde i de offentlige bureaukratier. Rædselshistorierne har været talrige. Hjemmehjælpernes pligt til at dokumentere selv de mindste detaljer elektronisk i løbet af arbejdsdagen er blot et eksempel, men et af de mere spektakulære og absurde – og som følge heraf også et af de områder, hvor man i for eksempel Århus Kommune har taget fat for at rydde ud i den værste kontrol- og dokumentationsjungle. Godt for hjemmehjælperne, sikkert godt for de ældre, og godt for skatteborgerne.

Et opgør med regeltyranniet rummer næppe det endegyldige svar på spørgsmålet om effektivisering i det offentlige. Der er mange andre områder, som man er nødt til at tage fat på. Herunder kvaliteten af den offentlige ledelse, medarbejdernes ofte tårnhøje sygefravær og en arbejdskultur, der betyder, at man ikke altid kan matche den produktivitet, som kræves i det private erhvervsliv.

Men der er ingen tvivl om, at overadministrationen af de offentlige systemer, og altså herunder regel- og kontroltyranniet, er en væsentlig brik i effektiviseringen. Derfor er den såkaldte udfordringsret, hvor kommunerne kan få tilladelse til at droppe unødvendigt bureaukrati, en rigtig god idé, som sagtens kunne gøres permanent og måske endda udvides til at blive et egentlig frihedsbrev til det lokale selvstyre rundt omkring i kommuner og regioner. Naturligvis med en tilsvarende forstærket forpligtelse til så at overholde de overordnede økonomiske rammer, der er givet. For det er jo det, der er målet: at bruge skatteborgernes penge så effektivt som muligt. Og ikke blot bruge så mange som muligt.