Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Et godt konservativt indspark til valgkampen

Det høje skattetryk er et økonomisk og moralsk problem. Derfor er det ubetinget godt, at de Konservatives nye udspil bidrager til, at behovet for skattelettelser bliver et af temaerne i valgkampen.

Det kan altid diskuteres, om de Konservatives skatteudspil er ambitiøst nok, men samlet set er der tale om et fornuftigt borgerligt og afbalanceret forslag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Det konservative Folkepartis nye skatteplan skal ses i lyset af, at Folketingsvalget nærmer sig. Det er ubetinget godt, at planen bidrager til, at behovet for skattelettelser bliver et af temaerne i valgkampen. Det er det, fordi det høje skattetryk er et økonomisk og moralsk problem. De høje skatter hæmmer virkelyst og foretagsomhed, og det er et moralsk problem, når folk skal aflevere en stor del af deres indkomst. Det fokus skal de borgerlige partier holde fast i under valgkampen,
for hvis det står til venstrefløjen, vil valgkampen alene handle om at dele milde gaver ud betalt af skatteborgerne, samt trusler om at opkræve endnu mere i skat fra dem med virkelyst og energi.

Planen indeholder lempelser over to valgperioder på 33 mia. kr. Det kan lyde voldsomt, men det er det ikke, det udgør kun godt tre pct. af den samlede skatteopkrævning. Provenutabet er mindre på grund af det, der hedder tilbageløb og dynamiske effekter. Provenutabet har partiet beregnet til 26 mia. Skatten på arbejde lempes med et øget beskæftigelsesfradrag, og en hævelse af topskattegrænsen. Så er der en lille, men vigtig, finurlighed med en beskeden sænkning af skatteloftet. Arveafgiften fjernes, beskatningen på benzin- og elbiler lempes, og boligskatterne skal enten helt omlægges eller reduceres med 13 mia. Det sidste er klogt, for der venter et chok og en vælgerreaktion, når det nye vurderings- og boligskattesystem er fuldt indfaset.

Samlet set er der tale om et fornuftigt borgerligt og afbalanceret forslag. Det kan altid diskuteres, om forslaget er ambitiøst nok, men det er nok med skattelettelser som med spisning af elefanter, det skal gøres i små bidder. Når den første bid er taget, kan man gå videre med den næste. De Konservative skriver i planen, at den langsigtede målsætning er en flad skat på 33 pct. og en omlægning af boligskatten, så den først betales, når man har fået penge i hånden. Det er sådan set meget ambitiøst, men partiet spiller tydeligvis også på at fremstå som mere realistisk end regeringspartneren LA. Det kan dog undre, at en sænkning af selskabsskatten ikke er med i planen. Sænket selskabsskat har gode effekter for investering og vækst.

Finansieringen af skattelettelserne skal komme fra andre skatter - højere afgifter på tobak - fra stop for efterløn, stop for seniorjobordningen og fra råderummet i de offentlige finanser. Det mest skuffende i planen er, at de Konservative ikke har ambitioner om at hente finansiering fra effektivisering af den offentlige sektor. Det eneste, der nævnes, er effektivisering af jobcentre og beskæftigelsesindsats. Hvis de borgerlige skal vinde kampen om, at skattelettelser ikke er i modsætning til velfærd, må de komme med mere omfattende og overbevisende planer for effektivisering af den offentlige sektor. Utallige analyser, herunder de kommunale nøgletal, viser, at potentialet for effektivisering er der.

I stedet for at blive tøsefornærmet over, at nogen går dem i bedene, bør LA glæde sig over at have fået en mere markant allieret i bestræbelserne på at lette skatterne. Det er vigtigt, at de borgerlige igen og igen fremhæver både de økonomiske og moralske argumenter for lavere skat og fremlægger konkrete planer for skattelettelser. Jo flere partier, der fastholder den dagsorden, desto bedre. Det bør de Konservative og LA kunne stå sammen om. Alt i alt er der tale om et fint konservativt indspark til den kommende valgkamp.

OLE P. KRISTENSEN