Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Et farvel til Europol har alvorlige konsekvenser

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: DOMINIQUE FAGET
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver dag har Dansk Folkeparti en ny holdning til det store dilemma omkring Europol, som partiet har været med til at bringe Danmark i. Før nejet om en ændring af retsforbeholdet for næsten et år siden lovede partiet vælgerne, at de sagtens kunne stemme nej, Danmark ville kunne forblive i Europol på samme vilkår. Det garanterede Dansk Folkeparti. Partiformand Kristian Thulesen Dahl lovede endda at anbefale et ja ved en ny afstemning efter nejet, som kun skulle handle om Europol. Men nu siger Thulesen Dahl, at han gik for langt dengang. Det løfte giver han ikke længere.

I takt med at en parallelaftale med EU fortoner sig i horisonten, har Dansk Folkeparti først ment, at Danmark skal have en ny folkeafstemning, men nu om medlemskab af Schengen. Senere, at Danmark skal gå efter en helt tredje model - en form for uforpligtende registeradgang i Europol. Og senest har gruppeformand Peter Skaarup så slået fast, at man slet ikke mener noget endnu, fordi man venter på, at regeringen skal fortælle dem helt formelt, at en parallelaftale ikke bliver til noget.

Det mest bekymrende ved Dansk Folkepartis mange skiftende redningsforslag vedrørende Europol er den mangel på alvor og forståelse for konsekvenserne, der omgiver dem. I de seneste uger har Berlingske afdækket nogle af følgerne, som et exit fra Europol har for bekæmpelse af international kriminalitet. Antallet af forbrydelser begået af udlændinge i Danmark er stærkt stigende. Bandekriminaliteten er grænseoverskridende, det samme er handel med narkotika, svindel på nettet, pædofili og i allerhøjeste grad terror. Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg skrev i et brev til justitsministeren for nylig: En udtræden af Europol vil »have vidtrækkende konsekvenser for dansk politis arbejde såvel nationalt som internationalt«.

Én ting er, at dansk politi ikke længere kan foretage de mellem 100 og 200 søgninger dagligt i det europæiske efterforskningsregister EIS. Dansk politi må også opgive at have en forbindelsesofficer i hovedkvarteret i Haag som en daglig kontakt med kollegerne fra andre lande om konkrete opgaver. Dansk politi er ude af ledelsen og planlægning og udførelse af fælles aktioner og har ikke længere adgang til systemet Sienna, hvor mellem 500 og 1.000 fortrolige meddelelser udveksles hver måned. Det er andet og langt mere, end hvad DFs EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, lidt nedladende kommenterede med, at politiet måske skulle opgive nogle møder i Bruxelles.

Når Europol til næste år overgår til at være overstatsligt, vil der for alvor blive trådt på speederen, og samarbejdet vil blive intensiveret. Det er helt nødvendigt, men desværre også det, Danmark er ved at melde sig ud af. Det er naivt og mod bedre vidende at påstå, at den grænseoverskridende kriminalitet kan bekæmpes ved en mere permanent grænsekontrol. Men inden Dansk Folkepartis holdningsskifte siden folkeafstemningen får prædikatet »vælgerbedrag«, er der grund til for en tid endnu at sætte sin lid til Peter Skaarup, når han til Berlingske siger, at man ikke har taget stilling til noget endnu, fordi alt er »hypotetisk«. Hvis Dansk Folkeparti har brug for at tænke sig om og måske igen vil indtage den position, som man havde før folke- afstemningen sidste år, så er det værd at vente på. Der er meget på spil.