Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Et farligt flot foto

Foto: HANDOUT

Det er flot. Det er yderst dramatisk. Og det har lige vundet prisen som Årets Pressefoto på verdensplan: Burhan Ozbilicis billede af Mevlüt Mert Altıntaş kort efter drabet på Ruslands ambassadør i Tyrkiet. Fotoet fra kunstudstillingen i Ankara fortjener et tillykke herfra. Men.

Organisationen bag World Press Photo blev formet i 1955 af en gruppe hollandske fotografer. En af dens målsætninger handlede om kvalitet: Man ville sikre »visuelle historier af højeste kvalitet,« hedder det. Ingen kan med nogen ret komme efter årets vinder i henseende til kvalitet. Det forbliver et fantastisk billede. Fotografen har været det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Han har holdt sit kamera i ro og foreviget et af årets mest dramatiske sekunder.

Resultatet er billedet af en velklædt herre uden skæg. En ung mand, der kunne have været kristen eller bare ganske almindelig vesterlænding. Der står i en positur med ekkoer af eksempelvis John Travolta fra discodansens storhedstid. Og som alt taget i betragtning kunne ligne en installation på linje med alle de andre kunstværker på museet.

En lille tvivl bliver bare tilbage. Har fotografen sat sit liv på spil for værket? Sådan som kolleger i mere regulære krigszoner for eksempel har det? Hvis nej, skal han på ingen måde lastes for det. Journalistikken har så rigeligt med dødsofre i forvejen. Absolut ingen i verden skal betale med livet for udførelsen af deres arbejde.

Men altså: Har han været i fare? Eller står morderen i virkeligheden snarere og poserer lidt for ham? For hvis dét er tilfældet, bliver Burhan Ozbilici i sidste ende gerningsmanden Mevlüt Mert Altıntaş værktøj. Han medvirker til det, forbryderen var kommet for – nemlig at udbrede et budskab med slette midler. Han har fået en knivskarp æstetik ud af noget, der var født gennemført grimt.

Den lille tvivl skal og vil stå som et memento for os alle. Både for dem, der nyder og gyser ved synet. Og for mediebranchen selv. For lige præcis fotografier kan lyve noget så grusomt. Lyve i den betydning, at sandheden bag billedet aldrig følger med. Fotoet får sit eget liv og kan så frygtelig nemt ende med en misvisende eller endda modsat fortælling.

Et berømt eksempel blandt tusinder er billedet fra Saigon anno 1968 af en vietnameser med pistol for tindingen. Fotoet blev taget af Eddie Adams fra nyhedsbureauet Associated Press og endte som vinder af World Press Photo samme år. Mange har set det som sindbilledet på amerikanernes udøvelse af nådesløs magt over lokale beboere uden en jordisk chance. Soldaten var i virkeligheden sydvietnamesisk politichef og offeret ansvarlig for drabene på politifolk og deres familier få timer før.

Ingen af de to gerninger kan muligvis forsvares. Men fotoet bliver misforstået af mange endnu i dag. Burhan Ozbilicis vinderbillede vil på samme måde være prentet i vores sind længe endnu. Måtte unge mennesker og fremtidige generationer ikke misforstå det! Måtte de fortsat huske manden i jakkesættet som morder!

Mevlut Mert Altintas shouts after shooting Andrei Karlov, right, the Russian ambassador to Turkey, at an art gallery in Ankara, Turkey, Monday, Dec. 19, 2016. Burhan Ozbilici, The Associated, Panos Pictures/Courtesy of World Press Photo Foundation/Handout via REUTERS THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY. FOR EDITORIAL USE ON WORLD PRESS PHOTO ONLY.NO RESALES. MANDATORY CREDIT.NO CROPPING Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT.