Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Et bedre politi bør stå højt på regeringens opgaveliste

Borgerne har krav på et bedre, hurtigere og mere synligt politi. Flere ressourcer kan muligvis hjælpe, men der er også brug for mere dybdegående løsninger.

Politiet er blevet pålagt en usædvanlig stor mængde nye opgaver i den seneste tid: grænsekontrol, sikkerhed ved demonstrationer, bevogtning og andet terrorrelateret arbejde - for blot at nævne nogle af dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Et velfungerende politi er en helt afgørende del af enhver retsstat. Derfor vækker det bekymring, at vi i den seneste tid har set en lang række eksempler på, at det halter med politiets arbejde.

I Gentofte Kommune har man planer om at etablere eget specialuddannet vægterkorps, der med udrykning, droner og schæferhunde skal dæmme op for de mange indbrud – politiet har nemlig ikke tid.

Samtidig er sagsbehandlingstiden for borgervendt kriminalitet steget voldsomt i hele landet, som B.T. har afdækket hen over sommeren. I første kvartal af 2007 var gennemsnittet 212 dage mod 340 dage i første kvartal i år.

I Sigynsgade på Nørrebro har borgerne i årevis kæmpet med utryghed og kriminalitet, og de oplever et magtesløst politi.

Tidligere på ugen kunne denne avis afsløre, at færdselspolitiet i Midt- og Vestsjælland har fået besked på at koncentrere sig mindre om at stoppe personer, der kører vanvittigt, er påvirkede af rusmidler eller har for høj fart for i stedet at få stoppet nogle lastbiler. Man er nemlig bagud i forhold til det politisk fastsatte måltal om at stoppe 6.040 lastbiler inden året er omme for at kontrollere sikkerhedskrav og køre-hviletider. Den slags bureaukratiske krav har åbenbart højere prioritet end borgernes sikkerhed på vejene, må man forstå.

Hvorfor står det så slemt til i politiet, der jo ellers er kendetegnet ved et højt fagligt niveau blandt betjentene?

Det umiddelbare svar er naturligvis manglende ressourcer. Men man skal altid være på vagt, når der bliver råbt op om pengemangel i det offentlige. For har man nogensinde hørt om en offentlig instans, der var tilfreds med det tildelte antal skattekroner? Nej, der kan altid bruges flere.

Samtidig står det dog klart, at politiet er blevet pålagt en usædvanlig stor mængde nye opgaver i den seneste tid: grænsekontrol, sikkerhed ved demonstrationer, bevogtning og andet terrorrelateret arbejde - for blot at nævne nogle af dem. Både Hjemmeværnet og militæret er trådt til som aflastning, men det er tilsyneladende ikke nok til at skabe balance mellem opgaver og polititimer. Derfor bør regeringen bestemt undersøge, om der er behov for at tilføre flere ressourcer, når der allerede dette efterår skal forhandles ny politisk flerårsaftale for politiet.

Det er dog afgørende, at man på Christiansborg ikke falder for de lette løsninger, for penge kan ikke løse alle problemer – heller ikke i politiet. Hvordan står det for eksempel til med ledelsen? Det gælder både den politiske ledelse og politiets egen ledelse.

Det ser eksempelvis ud til, at bureaukratiet sluger alt for mange ressourcer på bekostning af det konkrete politiarbejde på gaden – som politiassistent Jacob Trøst fortalte om i et debatindlæg her i avisen for nylig.

Samtidig hersker der ofte en uhensigtsmæssig skrivebordstankegang på Christiansborg, hvor det at signalere politisk handlekraft ofte er vigtigere end forslagenes egentlige effekt. I efteråret besluttede daværende justitsminister Søren Pape for eksempel at lade mobile politistationer køre mindst to gange om ugen – et krav, som fra 1. august stiger til mindst hver anden dag. Det ser godt ud på papiret, men ifølge betjentene selv giver de mobile politistationer kun mening ved særlige lejligheder. At stå foran Netto i to timer er simpelthen spild af tid.

Penge, politiske aftaler og fine handlingsplaner er alt sammen meget godt, men det er resultaterne i den virkelige verden, der tæller.

AMALIE LYHNE