Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Erhvervshus Hovedstaden skjuler opgavetyveri

Hvis det offentlige vil give små opstartsvirksomheder en hjælpende hånd, bør man fokusere på regelforenkling og mildere beskatning af virksomhederne frem for på offentlige erhvervshuse.

Hvis en privat virksomhed manipulerede på tilsvarende vis med årsrapporten som Erhvervshus hovedstaden, ville det være i strid med årsregnskabsloven og påkalde sig den eksterne revisions kritiske opmærksomhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Erhvervshus Hovedstaden er kommet i søgelyset fordi det snyder med årsrapporteringen. Det må have konsekvenser. Men hovedpointen er, at erhvervshusene udøver en komplet overflødig offentlig aktivitet, og de bør lukkes.

Hvis man lyttede til de nu regeringsbærende partier i valgkampen, fik man det indtryk, at den offentlige sektor næsten er sparet væk, så der ikke er penge til at varetage det offentliges kerneopgaver. Det kan være svært at forstå, når den kolde statistik år ud og år ind viser, at det offentlige forbrug vokser målt i faste priser. Det er også svært at forstå, når underlige offentlige aktiviteter og institutioner, som ingen vælgere har hørt eller bedt om, pludseligt bliver synlige. Så man må spørge sig, om den offentlige sektor virkelig har råd til det, når kerneopgaverne påstås at blive misrøgtet.

Tag nu Erhvervshus Hovedstaden, der er kommet i søgelyset for at snyde med rapporteringen af opnåede resultater.  Hvor mange har hørt om det erhvervshus, og hvad det laver? Er det, det nu laver, også noget, der kræver offentlig indsats? Sådanne offentligt drevne erhvervshuse har vi ikke desto mindre i de fem regioner. Erhvervshusene har som formål at yde offentligt finansieret støtte og konsultation til private virksomheder på områder som eksempelvis eksportregler og vækststrategier.

Den offentlige sektor er unægtelig ekspert i at udfærdige regler, så den kan vel også rådgive om den? Det kan den nok, men den burde koncentrere sig om at gøre reglerne enkle, så behovet for rådgivning minimeres. Den offentlige sektor er også ekspert i vækst, vel at mærke skattefinansieret vækst. Det, virksomhederne har behov for rådgivning om, er markedsbaseret vækst. Det er næppe en spidskompetence i den offentlige sektor.

Det korte af det lange er, at i det omfang, private virksomheder har behov for rådgivning, findes der et veludviklet privat marked for rådgivning, der tilbydes af advokater, revisorer og konsulentvirksomheder. Offentlig aktivitet på det område er komplet overflødig. Hvis det offentlige vil give små opstartsvirksomheder en hjælpende hånd, bør man fokusere på regelforenkling og mildere beskatning af virksomhederne.

Erhvervshusene udøver en utidig og unfair konkurrence med den private rådgivningsbranche. For at reducere den urimelighed er der en regel om, at erhvervshusene skal henvise mindst 70 pct. af sine klienter til private rådgivere. Smukt formuleret af erhvervsjournalist på Berlingske, Birgitte Erhardtsen: »Erhvervshusene må ikke konkurrere (for meget) med den private sektor.«

70 pct.-reglen har erhvervshuset i hovedstaden ikke levet op til. Det har man forsøgt at skjule ved at manipulere med rapporteringen af resultatet. »Ledelsen opfordrer til at gøre noget, der ikke kan tolkes som andet end et forsøg på at snyde«, citat professor Nikolaj Bukh.

Det er naturligvis helt utilstedeligt. Erhvervsstyrelsen er – lidt sent – vågnet op og har bedt om en redegørelse. Der har på det seneste været talt en del om en rådden kultur og brud på samfundskontrakten i erhvervslivet. Det har åbenbart bredt sig til den offentlige sektor. Hvis en privat virksomhed manipulerede på tilsvarende vis med årsrapporten, ville det være i strid med årsregnskabsloven og påkalde sig den eksterne revisions kritiske opmærksomhed. I lyset af de senere års mange skandaler i det offentlige, hvor det ofte kniber med at få placeret et ansvar, Skat og Tibetsagen er eksempler, er det nok ikke kun i erhvervslivet, at der er behov for opstramning af moral og ansvarsplacering.

I det konkrete tilfælde med Erhvervshus Hovedstaden må der placeres et ansvar. Men den overordnede konklusion bør være, at erhvervshusene står for en offentlig aktivitet, der er komplet overflødig. De bør lukkes hurtigst muligt.

OLE P. KRISTENSEN