Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

En strategisk opgave til Danmark

Foto: Jens Nørgaard Larsen. De danske fregatter skal udstyres med udstyr til missilforsvar. Arkivfoto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Mindst to dele af dansk forsvar vil blive styrket i det næste forsvarsforlig. Så meget tegner sig nu, hvor regeringens udspil indeholdende det lovede »substantielle løft« af forsvarsbudgettet nærmer sig.

Ressourcerne til cyberkrigsførelse - altså både forsvar og angreb – vil blive styrket. Hvordan det skal gøres – og ikke mindst, hvordan man skal rekruttere kvalificerede folk – står ikke lysende klart. Men at området skal have et kraftigt løft, kan der ikke være tvivl om.

Dernæst skal de tre moderne, men svagt udrustede fregatter opgraderes til at kunne udføre de opgaver, de faktisk blev bygget til. Fregatterne skal udstyres med SM-2-missiler, som på lang afstand kan nedskyde angribende fly. I dag kan fregatterne kun forsvare sig selv og et mindre omgivende område med kortrækkende Sea Sparrow-missiler – dem er der i øvrigt ikke er mange af på lagrene.

Med tre opgraderede fregatter kan både Danmark og adgangsvejene gennem Østersøen til de baltiske lande beskyttes mod trusler fra luften, hvilket vil få betydning i tilfælde af en krise, der omfatter de baltiske medlemmer af NATO. Fregatternes områdeluftforsvar vil også kunne bruges mod Iskander-missiler fra Kaliningrad.

Endelig må man forvente, at Danmark vil levere den fregat med sensorkapacitet til at indgå i NATOs ballistiske missilforsvar, som daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på NATO-topmødet i 2014 stillede i udsigt. Løftet blev givet med opbakning fra Folketingets udenrigspolitiske nævn. Ifølge den nuværende forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), er det stadig hensigten at levere en fregat med en radar, der kan spotte et angribende missil og styre et forsvarende missil mod det. I dette projekt er der i øvrigt involveret danske arbejdspladser, eftersom den danske producent af avancerede radarer, Weibel Scientific i Allerød, er blandt mulige leverandører.

Der er ikke tvivl om, at dansk deltagelse i et missilforsvar vil løfte Danmark op i en strategisk rolle, som både rummer muligheder og nye trusler. Som strategisk partner vil Danmark få indsigt og medbestemmelse på et nyt niveau. Men samtidig vil Danmark komme under større russisk pres. Russerne bilder sig ind – eller lader som om de tror – at NATOs missilforsvar er vendt mod Rusland. Det er det ikke. Det kan ikke afværge et større russisk missilangreb, men er tænkt som forsvar mod enkelte missiler fra Nordkorea, Iran og tilsvarende nationer. Alligevel vil deltagelse i et missilforsvar placere Danmark i en ændret rolle i forhold til Rusland, som vil stille nye krav om dansk diplomatisk og politisk modenhed.

I en tid, hvor den amerikanske præsident Trump har rejst tvivl om USAs vilje til at honorere NATO-alliancens artikel 5 om gensidigt forsvar, vil nogle måske føle, at Danmark ikke skal stikke næsen længere frem over for Rusland end højst nødvendigt. Men det er en forkert konklusion. Tværtimod skal Danmark og de øvrige europæiske NATO-lande vise styrket vilje til at bære ansvaret for eget forsvar.