Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

En skandales konsekvenser

»SKATs nedsmeltning er et fælles ansvar, som de partier, der har deltaget i regeringsmagten gennem de sidste 10-15 år alle må bære ansvaret for.«

Der er ingen ende på de dårlige nyheder om statens evne til at inddrive skat på et korrekt grundlag og om statens evne til at forhindre svindlere i at plyndre staten for de penge, som det trods alle defekte IT-systemer og mangel på medarbejdere er lykkedes at inddrive. Omtrent dagligt kan medierne fortælle om milliarder af kroner, der ikke bliver opkrævet.

Til gengæld har SKAT så opkrævet andre beløb fra borgerne uden lovhjemmel. Og midt i strømmen af deprimerende historier om snyd og inkompetence skal man ikke glemme det seneste par års store skatteskandale: De forkerte opkrævninger af grundskyld, som er fortsat også i tilfælde, hvor SKAT har fået rettens ord for, at vurderinger skulle ændres. Går man lidt længere tilbage, støder man på historierne om SKATs bøllemetoder og historierne om fotomodellen, der var havnet i fængsel på et urigtigt grundlag, hvis ikke medierne havde fortalt om den nye skattepraksis, som frikendte daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts ægtefælle for skattesnyd.

Den seneste historie om SKAT dukkede op forleden, hvor medarbejderne i SKAT fortalte, at staten går glip af store beløb, fordi SKAT ikke har ressourcer til at kontrollere udbetalingerne af såkaldte negativ moms. Sidste år udbetalte staten 257 milliarder kroner på den konto, men kun få procent af sagerne blev tjekket. De 81 medarbejdere i SKAT, der kontrollerede kravene om tilbagebetaling af moms, fandt tilsammen fejl eller snyd for mere end 19 millioner kroner hver eller tilsammen over 1,5 milliarder kroner.

I en så gigantisk rodebutik, som SKAT er blevet, skal man vare sig for at komme med kloge anvisninger til hurtige løsninger. Men i en tid, hvor politikere forlanger stadigt flere penge givet ud til alt fra forsamlingshuse til forsvar, er et par konstateringer påtrængende.

SKATs nedsmeltning er et fælles ansvar, som de partier, der har deltaget i regeringsmagten gennem de sidste 10-15 år alle må bære ansvaret for. Såvel de blå som de røde partier har ladet stå til, mens SKAT blev beskåret og rationaliseret, uden at de nødvendige nye IT-systemer kom til at træde i stedet for dem, der blev afskediget. Konsekvenserne er ikke ligegyldige. Patienter på sygehusene, hvor sygeplejersker afskediges, og andre af samfundets kerneopgaver i form af politi og forsvar har hårdt brug for de milliarder, der ikke opkræves eller forsvinder ud af kassen. Der ville være penge til helt nødvendige skattelettelser. Borgerne kan derfor ikke nøjes med endnu en lappeløsning, som den nuværende skatteminister vil præsentere om få dage. Der er brug for en genrejsning af SKAT og for en kraftig forenkling af skattesystemet, og den må de senere års regeringspartier tage ansvar for.

Til en start bør de ansvarlige politikere pålægge sig selv at undlade forslag om nye offentlige udgifter, indtil de har fået styr på indtægtssiden. Og så vil det formentlig være klogt at aflyse yderligere afskedigelser i SKAT for en periode – måske med eventuelt ansvarlige ledere som undtagelsen fra hovedreglen.